Grundal.dk
Forside > Camping > Sommerferie 2010

Sommerferie 2010

 

 

Efter at have været på sommerferie i Italien 3 år i træk, syntes vi at vi ville prøve noget nyt. Valget faldt på Frankrig, både fordi at andre havde anbefalet Frankrig som ferieland, men også fordi at vi ville opleve Disneyland Paris. Vi oplevede Disneyworld i Orlando for 2½ år siden da vi var på juleferie i Florida. Medens vi stadig kunne huske det måtte det være på tide at sammenligne…

 

Efter noget søgning i ADAC Camping Führer og på nettet fik vi bestilt en uge på Camping International i Paris-forstaden Maissons Laffitte. Den ligger 10 minutters gang til en RER-metrostation, hvorfra der kun var ca 20 minutter ind til centrum af Paris. Desuden er det den samme RER-linie som kører ud til Disneyland, så det kan ikke være nemmere. Udover nærheden til Paris ligger pladsen lige ved bredden af Seinen.

 

Efter en uge i Paris ville vi så ned til Middelhavskysten for at lege badeferie, efter anbefaling fra min storebror faldt valget på Camping La Praire de la Mer i Port Grimaud, lige overfor St Tropez. Der er over 900 km fra Paris til Port Grimaud, så vi kommer til at have en overnatning undervejs fra Paris til Port Grimaud.

 

Torsdag 24. juni 

 

Endelig var det blevet dagen hvor vi skulle af sted. Katten er sendt i kattepension, og lige så snart drengene kommer hjem fra skole kører vi. De skulle bare over og aflevere bøger, så ca kl 11.45 kørte vi hjemmefra. Vi havde overvejet om vi skulle sejle med Rødby – Puttgarden eller køre over Storebælt, men i sidste ende valgte vi sejlturen fra Rødby. Vi havde bestilt plads på færgen kl 14.15, men når nu vi kom tidligere af sted håbede vi at komme med en tidligere færge. Kl 13.15 nåede vi Rødby, hvor ved billethuset fik at vide at vi ville komme med færgen allerede kl 13.45 – herligt

 

 

 

Da ombordkørslen til færgen kl 13.45 startede sad vi derfor klar i bilen – og der blev vi siddende, for vi kom ikke med den, men måtte vente yderligere ½ time til den færge vi havde pladsreservering til. Var vi kørt over Storebælt var vi vel lige syd for Kolding på det tidspunkt vi kørte ombord på færgen, så denne gang var færgen ikke hurtigere. Når vi skal hjem tror jeg vi kører over Storebælt…

 

Bortset fra dén times ventetid i Rødby kørte trafikken fint. Lige nord for Hamburg tankede vi og fortsatte så videre sydpå. Der var lidt kø på vej rundt om Hamburg, men det var egentlig også hvad vi oplevede af køer.

 

Planen var at køre til Camping Grosser Weserbogen i Porta Westfalica, lige ved A2 vest for Hannover. Da vi ankom til pladsen kl 20.00 var receptionen lukket og det var ikke muligt at få kontakt til nogen, så vi fandt ADAC-bogen frem for at se hvad der var af alternativer i nærheden. Først ringede vi til Familienfrezeitplatz Borlefen, men de tog det der med freizeit lidt for bogstaveligt for jeg at vide at de heldigvis havde holdt fyraften…

 

Bagefter ringede vi til nabocampingpladsen Sonnenwiese, men de tog ikke telefonen, så de havde nok også fyraften. Nu var gode dyr ved at være rådne, så vi prøvede den sidste plads i nærheden, Campingplatz am Furlbach i Schloss Holte-Stukenbrock. Den ligger godt nok 16 km fra A 2, men A33 kører lige derned, så tidsmæssigt var omvejen acceptabel. Nu ville vi bare finde en campingplads for natten. Heldigvis blev telefonen svaret, og de skulle nok vente på os, selvom de også officielt lukkede receptionen kl 20.00. Der var 62 km til campingpladsen så nu var det bare derudaf’. Kl 21.15 ankom vi til Camping platz am Furlbach hvor vi blev hjerteligt modtaget af camingmutter, som hurtigt fik os tjekket ind og viste os hen til en plads hvor vi ikke behøvede at koble campingvognen af bilen, lige i nærheden af toiletbygningen.

 

 

Vi havde egentlig håbet på at vi et eller andet sted kunne se VM-kampen Danmark – Japan, men den plan blev ødelagt at lukkede campingpladser, så nu måtte vi nøjes med at høre i radioen at Danmark tabte 3-1 og dermed er ude af VM. Iflg den tyske kommentator var Japans sejr fuldt fortjent.

 

 

Campingplatz am Furlbach ligger flot og har fine faciliteter, dog hænger toiletpapiret ikke inde ved toilettet, men på en væg udenfor toiletrummene, så det er med at have toiletpapir nok med ind.

 

 

Vi har i dag kørt 553 km, vores GPS siger at der er 687 km til Paris i morgen.

 

 

Fredag 25. Juni

 

Efter en hurtig gang morgenmad var vi klar til at køre fra campingpladsen ved halvni-tiden. Vores GPS blev lige inden vi kørte hjemmefra opdateret med nye kort og IQ-routes, så den tager hensyn til trafikken når en rute beregnes. Vi var lidt spændt på hvordan det ville virke, men i dag skal vi igennem Ruhrdistriktet, så det må jo være den rigtige at afprøve det på. Det må siges at det virkede, vi blev ledt igennem Ruhrdistriktet uden at holde i kø på noget tidspunkt.

 

 Ved Achen kørte vi ind i Belgien. Det var første gang nogen af os var i Belgien, og da vi tankede lidt efter grænsen, blev vores fordomme om den fransktalende del af verden så rigeligt bekræftet, da de på tanken hverken kunne tale tysk eller engelsk – kun fransk, og det på en stor transitrute.

 

 

Det var tydeligt at se at belgierne har en anden måde at bygge motorveje på end andre lande vi har besøgt. Mange steder var der høje træer på begge sider af motorvejen, og desuden var midterrabatten ofte så bred at der var plads til en forholdsvis høj beplantning så man ikke kunne se den modsatte køreretning. En anden specialitet er at belgiske motorveje har gadelys, ikke kun i eller ved byerne, men hele vejen igennem landet. Jeg mødte en gang en belgier der var vældig stolt over deres belyste motorveje, for en amerikansk astronaut havde en gang udtalt at der kun var 2 menneskeskabte ting som var synlige fra rummet, den kinesiske mur og de oplyste belgiske motorveje om natten.

 

 

På en rasteplads efter Mons kørte vi ind og fik noget frokost, hvorefter Pia overtog rattet og jeg satte mig om på bagsædet for at få en lur. Det lykkedes fint, efter en halv times tid vågnede jeg lige som vi kørte ind i Frankrig. Da vi blev enige om at skifte tilbage igen var begge drenge lige faldet i søvn, så vi ventede med at skifte til kort før Paris, hvor vi alligevel skulle tanke. Imellem standerne sad der en kassér i et glasbur for betaling af brændstoffet. Mens jeg stod i kø for at betale kom der pludselig en bil trillende ind i glasburet. Føreren havde tilsyneladende glemt at trække håndbremsen inden han forlod bilen på en parkeringsplads. Hvis ikke det glasbur havde været der var bilen trillet ind i vores bil. Indimellem har man vel lov at være en smule heldig…

 

På mange strækninger er de franske motorveje betalingsmotorveje, hvor man betaler for den strækning man kører, ganske som det kendes i Italien. De franske motorveje er berygtet for at være dyre at køre på, og vi kunne da også mærke det på trafikintensiteten når vi kørte på en betalingsmotorvej. Prisen for at køre fra den belgiske grænse til Paris var 19.24  Euro. For en dansker der er vant til at til at give 315 kr  for de ca 20 km over Storebælt med en campingvogn virkede det ikke afskrækkende.

 

Da vi nærmede os Paris lovede jeg en is til den første som så toppen af Eiffeltårnet, den endte uafgjort, både Tobias og Pia så det samtidigt. Vi skulle rundt om Paris ad A 86 for at komme til Maisons Laffitte. Vi kom til Paris ved 17-tiden, og det må siges at være dårlig timing. De sidste ca 20 km tog over 2 timer at køre, med massive køer på motorvejene. Der gik også lige lidt tid med at vænne sig til parisernes måde at køre bil på. Man venter ikke på at der bliver givet plads i sammenfletningerne, men møver sig frem. Men efter 2 timer i kø lærte jeg hurtigt at køre ”lokalt”

 

 

Ved 19-tiden kom vi frem til Camping International, også gennem en lille vej hvor der ikke var plads til at 2 biler kunne mødes. Vi havde i forvejen bestilt en plads så check in gik hurtigt, og så var det ellers bare at få stillet op. Vi rejser altid kun med markisen når vi kører sydpå i ferien, så vi fik hurtigt pakket ud og tændt vores grill. Det er ikke tilladt at grille med kulgrill på pladsen, men vores er heldigvis en gasgrill.  

 

Lørdag 26. juni

 

 I dag skal vi så endelig se Paris. Vi startede dagen med at jeg fik Pias og min cykel ned fra taget af bilen og så kørte vi ind til centrum af Maisons Lafitte, hvor der ligger er Casino supermarked, så der fik vi indkøbt til de næste par dage. Franske baguettes smager fint til morgenmad.

 

Efter morgenmaden gik vi de 10 minutter til stationen hvor vi købte 5-dages Paris Visite-kort til os alle. Nu kan vi de næste 5 dage køre rundt i Paris med Metroen og RER-togene, lige så meget vi vil. Desuden giver Paris Visite-kortet noget rabat ved nogle af Paris’ seværdigheder, bla 20% på indgangen i Disneyland. Nu var vi helt klar til at tage til Paris, så vi tog næste RER-tog ind til Châtelet Les Halles. Stationen er bygget sammen med Forum des Halles som er et kæmpestort butikscenter i 4 etager under jorden. Vi fandt dog forholdsvis hurtigt jordoverfladen og gik ned til Rue de Rivoli som vi fulgte ned mod Concordepladsen. På vejen gik vi lige forbi Louvre, men modstod dog fristelsen til at gå ind og hilse på Mona Lisa. Lige efter Louvre ligger der en stor park, Jardin des Tullries, hvor vi spiste frokost. Den købte vi i en sandwichbar på den anden side af Rue de Rivoli, hvorefter vi gik ind i parken og fandt en ledig bænk. En sandwich kostede 3,85 Euro og var så stor så vi alle var mætte efter at have spist sådan en.

 

 

Parken er tydeligvis et af byens mange grønne åndehuller, og der var rigtig mange som spiste deres medbragte med dér. Parken ligger lige op til Concordepladsen, så efter frokosten gik vi dertil. De var allerede i gang med forberedelserne til Bastilledagen den 14. juli, og ver ved at bygge tribuner, både på Concordepladsen og på det første stykke af Champs Elysées. Vi gik hele vejen ned til Triumfbuen, men var dog ikke oppe i den. Triumfbuen kan man komme til gennem en fodgængertunnel.

 

 

Drengene ville efterhånden gerne se Eiffeltårnet, så vi tog Metroens linie 6 fra Charles de Gaulle Étoile station som ligger lige ved siden af Triumfbuen. Derfra kunne vi køre direkte til Bir-Hakeim station som er den metrostation som er tættest på Eiffeltårnet. Derfra er der kun en kort gåtur til tårnet. Køerne for at komme op i tårnet var dog for lange så vi nøjedes med at beundre det fra jorden. Det er faktisk kæmpestort når man står på jorden og kigger op. På tirsdag regner vi med at stå forholdsvis tidligt op så vi kan være ved Eiffeltårnet først på formiddagen. Så håber vi på at køerne er mere overkommelige…

 

 

Fra Eiffeltårnet gik vi ned ad  Champ de Mars parken til Ecole Militaire hvor vi blev enige om at køre hjem til campingpladsen igen. Forinden var vi dog lige inde i et supermarked for at købe ind til aftensmaden.

 

 Fra Ecole Militaire kørte vi med Metro 8 til Opera station. Den er med et rullende fortov i forbindelse med RER-stationen Auber, hvorfra der kører tog hjem til Maisons Laffitte. Når man kører med toget retur til Maisons Laffitte, skal man lige være opmærksom på at RER-linie A deler sig når den kommer ud i udkanten af Paris. Togene til Saint-Germain-en-Laye drejer fra før Maisons Laffitte, så man skal lige sikre sig at det tog man kører med kører enten til Poissy eller Cergy Le Haut. Fra stationen var der 10 minutters gang retur til campingpladsen. Heldigvis var det ned ad bakke noget af vejen, for vi havde alle trætte fødder efter en dag i Paris.

 

Vel ankommet til campingpladsen tog vi en slapper inden vi tændte grillen.

 

Søndag 27. juni 2010

 

Dagen startede med at cykle til den lokale bager efter baguettes. Efter morgenmaden tog vi toget til La Vallée Village som er et stort outletcenter i nærheden af Disneyland. RER-linie A kører fra Maisons Laffitte direkte til Val d’Europe. Sådan en tur tværs igennem Paris tager lidt over en time, jeg tvivler på at det kan gøres så hurtigt i bil. Fra Val d’Europe station er der en gratis shuttlebus til outlet’et. Man stiller sig bare op uden for stationen og venter så kommer den.

 

Outletcenteret har butikker fra mange kendte mærker, og VISA-kortet kom da også på arbejde…

 

 

Da vi havde været centeret igennem kørte vi retur til Paris, for i dag skal Tyskland og England mødes i en ottendedelsfinale ved VM. Ved Palais de Chaillot var Trocadéro-fontænen lavet om til FIFA Fan fest. Fontænen var overdækket så man kunne stå der og se VM-kampene på storskærm. Der var en fin stemning og mange engelske og tyske fans. Stemningen var god hele kampen igennem  og vi kunne glæde os over 5 mål da Tyskland vandt kampen 4-1.

 

 

Når nu man ikke kunne være i Sydafrika var det en fin måde at se kampen på sammen med måske 10.000 andre fodboldfans. Det var herligt at sidde i solen og se fodbold med Eiffeltårnet i baggrunden.

 

Da kampen var slut var vi godt stegte af at sidde i solen i 2 timer så vi kørte hjem til campingpladsen. Der er ikke nogen mulighed for at bade ved pladsen, Seinen er ikke til at bade i, så Pia og jeg tog et hurtigt bad. Det blev mere friskt end forventet, der var kun koldt vand i hanerne…

 

Mandag 28. juni

 

 I dag er det så vi skal i Disneyland, så for at få noget ud af dagen i Disneyland ringede vækkeuret allerede kl halv otte. Det var noget lettere at få drengene op end på en almindelig mandag morgen. Evt træthed blev hurtigt skyllet ud af kroppen da vi var i bad – de havde endnu ikke fået lavet det varme vand.

 

 

Fra Maisons Laffitte kører RER-togene direkte ud til Disneyland så vi tog toget. Den tur tager lidt over en time, og bringer os tværs igennem Paris.

 

Vel ankommet til stationen ved Disneyland som hedder Marne-le-Vellée-Chessy skulle vi op og finde indgangen til Disneyland, hvilket er ret nemt da den ligger under 100 m fra stationen. Første kø kom ved sikkerhedschekket hvor vi alle og vores taske blev tjekket. Derefter til billetsalget hvor vi stod i kø ½ time. I lørdags prøvede vi at købe billetterne i Disney Store på Champs Elysee, men de rabatbilletter med 20% rabat vi kunne købe med vores Paris Visite-kort kunne desværre kun købes i billetsalget i parken.

 

 

Da vi endelig var kommet ind ville vi så køre med jernbanen rundt om parken, så der kom vi til at stå i kø i yderligere ½ time. De kørte kun med en togstamme, så der var ca ½ time mellem afgangene. Da vi havde kørt parken rundt gik vi ned ad Main Street USA til Discoveryland, for at se ventetiden til Space Mountain. Ventetiden var ca 1 time, så vi snuppede i stedet for nogle Fastpass billetter til om 1 time. Så var der lige tid til at spise frokost i Cafe Hyperion, som ligger i Videopolis hvor de viser gamle tegnefilm på storskærm, så vi spiste vores burgere og så Steamboat Willie, den vistnok første tegnefilm fra Disney. Efter frokosten kørte jeg med Marcus og Tobias i Space Mountain, som er en superhurtig rutschebane med massser af bakker og bla et loop. Meningen med Space Mountain er at det skal forestille en tur ud i rummet. Det hele foregår indendørs i næsten totalt mørke, så man har ingen chance for at se hvad der nu skal ske.

 

 

Derefter gik vi i Frontierland hvor vi sejlede med Mississippi båden og hentede Fastpass-billetter til Big Thunder Mountain. Dagens store parade var kl 17.00, så ved 16-tiden stiillede vi os op på et godt sted i Main Street USA, for at være sikker på at vi kunne se den ordentligt.

 

 

Disney’s Once Upon a Dream Parade var flot, men ikke helt så flot som de parader vi oplevede i Disneyland Florida for 2½ år siden.

 

 

Da vi ved 19-tiden begyndte at kigge efter et sted at spise aftensmaden, blev det lidt sværere end forventet, for nogle af spisestederne var allerede lukket her 2 timer inden lukketid. Vi endte derfor på en mexicansk restaurant i Frontierland.  

 

Efter aftensmaden var det blevet tid til vores Fastpass billetter til Big Thunder Mountain, som er en rutschebane som kører i et gammelt mineområde. Turen er helt klart en af de længere, og det er godt lavet, så vi morede os fint alle 4. Derefter gik vi i Adventureland og fik dagens sidste tur i Indiana Jones and the temple of Peril, som er en rutschebane med bla et loop.

 

 

Derefter bevægede vi os til udgangen, men det var begyndt at regne, så vi gik ind i en af butikkerne på Main Street USA og købte og noget regntøj, vi havde ikke noget overtøj med på turen.

 

Derefter var det ned på stationen og hjem til Maisons Laffitte med det næste RER-tog. Ved 23-tiden var vi hjemme på campingpladsen. Vi havde egentligt hjemmefra regnet med at bruge 2 dage i Disneyland, og også køre derud på onsdag, men vi blev enige om at vi hellere ville se noget mere af Paris. Disneyland Paris er egentlig flot lavet, turene man får er fine, men efter at have været i Florida var det efter vores mening alligevel ikke helt så godt. Køerne er længere i Paris, maden og servicen generelt ikke helt så fin, og så manglede magien, det som for os gjorde dagen i Disneyworld Florida uforglemmelig.

 

Tirsdag 29. juni

 

I dag sov vi længe, det var blevet en lang dag i går. Efter morgenmaden kørte vi atter med toget til Paris og steg af i Châtelet Les Halles. Med lidt hjælp fra noget informationspersonale, fandt vi den rigtige udgang der førte os op mod Rue Jean-Jaques Rossesu.

 

 

Dér ligger E.Dehillerin, som er en køkkenudstyrsforretning der siden 1820 har forsynet  pariserne med alt i køkkenudstur. Forretningen er stablet op med varer på reolerne fra gulv til loft, men de har også alt fra en skrællekniv til en kageform som var udformet som en 1,2 meter lang version af Eiffeltårnet.

 

 

Derefter gik vi lidt rundt gaderne, hvor vi fandt flere forretningern med køkkenudstyr, de var dog alle mere velfriserede end E Dehillerin. Frokosten fik vi på en lille restaurant i kvarteret. Her fik vi noget rigtig lækker mad, godt hjulpet af stedets tjener som hjalp med at oversætte menukortet for os, selvom han ikke kunne ret meget engelsk. Hvis han var i tvivl om et ord på engelsk spurgte han nogle af stamgæsterne om hjælp.

 

 

En sjov oplevelse som absolut fjernede fordommen om at alle franskmænd var arrogante og kun ville tale fransk. Det endte med at Pia og jeg fik noget mad der havde sagt muuh, og drengene noget som havde sagt pip…

 

 

Efter frokosten gik vi forbi Pompidou-centret til Forum Les Halles som er et underjordisk butikscenter i  4 etager. Derefter tog vi metrolinie 1 til Franklin D. Roosevelt station på Champs Elysee. Her skulle Tobias lige en tur i Disney Store, selvom vi i går var i Disneyland. Da han havde fået købt yderligere 2 bamser til samlingen fortsatte vi til fods ned ad Champs Ellysee, hvor jeg købte et nyt ur, det gamle var gået i stykker.

 

 

Derefter tog vi metroen til Villiers, for at gå ned ad Rue de Levis. Rue de Levis er en lille hyggelig gade hvor der ligger mange specialforretninger, specielt er der mange fødevarebutikker, og de ser rigtig indbydende ud. Nogle af dem har udstilling nærmest ude på vejen.

 

 

Undervejs ned ad gaden stoppede vi på en cafe og fik en glimrende Cafe au Lait.

 

 

Fra Villiers køre vi til Anvers, for at komme til Sacre Ceur. Montmartre ligger på toppen af en bakke så for nemmere at komme derop kørte vi med funiculaire de Montmartre, en bjergbane inde midt i byen som på et øjeblik kørte os op til Sacre Ceur.

 

 

Udsigte deroppe fra er fremragende, hele Paris ligger for foden af bakken.

 

 

Vi var også inde i Sacre Ceur, den er næsten pænere indefra end udenpå. Derefter gik vi til Place du Tertre som ligger lige ved siden af kirken. Her er der mange kunstmalere som maler portrætter. Der er desuden næsten hele vejen rundt  restauranter.

 

 

Det er superturistet, men også charmerende på sin egen måde. Vi havde ikke fået nok af udsigten over Paris, så aftensmaden blev til sandwich vi købte deroppe og tog med ned til trapppen foran Sacre Caur, hvor vi spiste dem og nød udsigten. Vi var ikke de eneste der havde fået den ide, trappen var tæt besat af siddende.

 

 

Da vi havde spist færdig tog vi metroen til Trocadéro for at tjekke køerne til Eiffeltårnet. På vejen kom vi forbi , FIFA’s Fan fest. Spanien og Portugal mødtes i en 1/8-delsfinale, vi kom forbi i pausen, det stod stadig 0-0.

 

 

Køerne til Eiffeltårnet så overkommelige ud, så vi stillede os i kø, og det tog ½ time at nå til billetsalget.  Derefter elevatoren op på 2.sal hvor vi skulle skifte til en anden elevator.

 

 

Medens vi ventede på at komme med den sidste elevator op kunne vi stå og nyde udsigten fra 115 meters højde, den var allerede fin. Endelig kom vi helt op på toppen, og udsigten var da helt forrygende. Det var blevet mørkt så alle lysene fra Paris kunne tydeligt ses.

 

 

Da vi havde set os færdig tog vi metro og RER-tog hjem, og var først hjemme kl 01.30.

 

Onsdag 30. juni

 

I dag sov vi længe – vi vågnede først ved 10-tiden. Vi var alle flade efter gårsdagens tur, ikke mindst vores fødder havde efterhånden fået nok af Paris, men vi tog nu alligevel derind. Det var sidste dag på vores Paris visite-kort, og vores stadig flade fødder (og to stadig trætte drenge) gjorde at dagens program blev så vi ikke skulle gå for meget.

 

 

Første stop blev La Défense hvor vi lige stod op fra stationen og så La Grand Arche, den nye triumfbue. La Défense er en hel ny bydel, startet i 1960’erne for at skabe plads til de førende franske og multinationale virksomheder. Arkitekterne har haft rimeligt frit spil da de tegnede højhusene, så de er meget varierede i arkitekturen. I 1989 blev La Grand Arche indviet, en enorm hul terning som er så stor at den kan rumme hele Notre-Dame katedralen. Den er tegnet af den danske arkitekt Otto von Spreckelsen. I buen findes der nu udstillingslokaler og et kongrescenter. Man kan komme op i toppen, hvorfra der er en fremragende udsigt over Paris.

 

Vi blev dog nede på jorden, og tog videre med metroen mod Paris. Vi kørte til Bir-Hakeim som er den metrostation som ligger tættest på Eiffeltårnet. Det var dog ikke for at se på Eiffeltårnet, det havde vi jo set i går, men fordi vi ville sejle på Seinen med en de turbåde der sejler på floden. Forinden spiste vi lige frokost i en restaurant som ligger lige overfor stationen. Det var et rigtigt turiststed med menukort på flere sprog, men betjeningen var fin og maden god og så rigelig at vi ikke kunne spise op.

 

 

Godt mætte gik vi fra Bir-Hakeim broen langs Seinen ned mod Pont d’Lena som ligger lige ud for Eiffeltårnet. Lige før broen ligger anløbspladsen for Vedettes de Paris-bådene som på en time sejler fra Eiffeltårnet ned forbi øerne Ile de la Cité med Notre Dame og Ile St-Louis.

 

 

Derefter vender båden og sejler den anden vej rundt om Øerne og retur til Eiffeltårnet. Undervejs fik vi at vide på både fransk, engelsk og spansk, hvilke bygninger vi kunne se fra båden, samt noget information om de 18 broer vi sejlede under. Det var herligt vejr så det var skønt at sidde på soldækket og bare kigge på byen. Det er en flot tur som helt klart kan anbefales.

 

 

Vedettes de Paris-bådene er ikke så store som nogle af de andre både der sejler på Seinen, men til gengæld hyggeligere og man kan nemmere kigge ud. Sådan en tur kostede 32 euro for os alle 4.

 

Efter denne herlige sejltur tog vi metroen fra Bir-Haakeim til Charles de Gaulle Etoile-stationen som ligger ved Triumbuen. Vi ville lige vandre en sidste tur op og ned ad Champs Elysée. Der var lige startet udsalg, så vi fik da noget nyt tøj med hjem, og drengene fik nye ure. 

 

 

 

Derefter kørte vi hjem til Maisons-Laffitte og købte ind til aftensmaden i Casino-supermarkedet som ligger lige i nærheden af stationen. Det har åbent til kl 20.30 mandag til lørdag, så man kan sagtens nå at handle der når man kommer hjem fra Paris.

 

Efter aftensmaden tævede drengene os i Yatzy. 

 

Torsdag 1. juli

 

Efter 5 dage hvor vi havde bevæget os rundt i Paris og omegn trængte vi alle til en slapper hjemme på campingpladsen. Efter en uge på ferie var der efterhånden blevet noget vasketøj så vi fik vasket i møntvasken på campingpladsen. En vask kostede 4,90 Euro, og de var rigtige vaskerimaskiner, så efter ca 45 minutter var tøjet rent. Nu regner vi så med at vi har rent tøj nok til vi kommer hjem til Køge.

 

 

Pia og jeg cyklede også lige i Casino for at købe ind til de næste par dage, hvor vi atter skal være på farten. Casino kan nok sammenlignes med en Superbrugsen, dog er der betjent delikatesse, fiskeafdeling og slagerafdeling. Maisons Laffitte er en hyggelig by som inde i centrum har en del specialforretninger, der er flere slagtere og bagere, og også nogle hyggelige restauranter og caféer. Jeg vil tro at det er en af de pænere Paris-forstæder, og helt klart en by vi gerne kommer til igen.

 

 

Camping International ligger på en ø i Seinen, så fra nogle af pladserne er der den herligste udsigt over Seinen, så der er mulighed for at følge med i trafikken på floden. Der er 217 pladser, som er ca 100 kvm. Desuden er der en del mobilhomes til udlejning. Pladsen er den typisk storbyplads, med OK faciliteter. Der er også en restaurant/cafe på pladsen, med terrasse lige ud til Seinen, men vi fik ikke afprøvet den. Personalet i receptionen taler også engelsk, og da vi i dag afregnede for vores ophold var der lige startet en der kunne dansk.

 

 

Pladsen ligger i et beboelsesområde med en del ensrettede veje, så adgangsforholdene er lidt kringlede.

 

 

Lige i nærheden af pladsen kører RER-togene til Paris over Seinen på en 4-sporet bro. Det kan selvfølgelig høres, men ikke på nogen måde så det er generende. Som jernbanemand syntes jeg bare det var irriterende at jeg kunne høre togene – men ikke kunne se dem fra vores plads…

 

Resten af dagen gik med at rydde op og pakke ned så vi kan komme tidligt af sted i morgen. Hvis vi skulle undgå at hænge i myldretidskøerne anbefalede receptionen os at køre når de åbnede bommen kl 07.00. Det satser vi derfor på.

 

Fredag 2. juli

 

Allerede kl 05.55 blev vi vækket telefonens alarm. Hurtigt op og i bad, og så lige pakke det sidste så vi kan komme af sted kl 07.00. Morgenmaden blev et bæger yoghurt, vi spiser ”rigtig” morgenmad når vi er kommet ud af Paris. Kl 07.01 kørte vi ud fra pladsen, vi var fire campingvogne som kørte på det tidspunkt. Nu håbede vi så på at det blev nemmere at kumme ud af Paris, end det var at komme ind i sidste uge.

 

 Vi satsede endnu engang på at vores GPS kunne finde den hurtigste vej ud af byen, og det gik da også fint, uden nogle kødannelser. Vi kørte i en tunnel under La Défense, og da vi dukkede op til overfladen igen kunne jeg pludselig se Triumfbuen i det fjerne. Jeg havde ikke meget lyst til at køre inde i dén rundkørsel med campingvognen på krogen, men vi blev ledet fra ved Seinen og kørte langs med floden til en motortrafikvej (N 118) fik os ud af Paris og ind på A 10 sydpå.

 

 

Planen var at køre over  Millau, både for at undgå den ofte heftige trafik på A 6 mod Lyon, men også for at prøve at køre over Viaduc de Millau, verdens højeste bro. Pillerne er over 340 m høje, og undervejs kører man i 270 meters højde. Det svarer nogenlunde til hvis vejbanen på Østbroen over Storebælt var på toppen af pylonerne, de er 250 m høje.

 

Trafikken gled fint derudaf, på en rasteplads fik vi morgenmad, det var det herligste sommervejr. Det eneste problem vi havde var egentlig at vi fik en del temperaturalarmer fra bilen om at motoren var varm. Det kom primært på vej op ad bakke, men det er jo en forholdsvis flad del af Frankrig, så bakkerne var ikke værre end hvad man kan komme ud for på den Østjyske motorvej. Vi havde også haft problemet med temperaturalarmer sidste år, men Ford havde ikke kunnet finde nogle fejl på bilen. Der var heller ikke nogen fejl eller alarmer at se i bilens elektroniske log. De havde dog opdateret softwaren til motorstyringen, og mente at det ville klare det. Det gjorde det så ikke..

 

 

Det er rigtig stressende at køre i en bil med temperaturalarm, i starten skrev vi dem ned for at have nogle tidspunkter til Ford når vi kommer hjem (Der er stadig garanti på bilen), men da vi havde passeret de 25 alarmer droppede vi det. Det var 30-33 grader udenfor, så kølingen var på arbejde, men det burde den vel kunne klare. Bilen må trække 1500 kg, og vores campingvogn vejer totalt kun 1300 kg, så der burde være nogle reserver i motoren. Vi prøvede alt muligt undervejs, både at køre langsommere, med fartpilot, uden fartpilot, med slukket klimaanlæg, eller kun med blæserne kørende uden køling, men intet hjalp. Vi er overbevist om at der også er noget indikeringsfejl i alle de alarmer, for mange gange var alarmerne der kun få sekunder, hvorefter temperaturnålen kørte ned på normal temperatur. Men stressende er det, og ikke lige det man forventer ar en forholdsvis ny bil.

 

For nu ikke at risikere at tage livet helt af bil og motor måtte vi derfor ændre ruten, så ved Clermont-Farrand drejede vi fra A 71 og kørte ad A 89 og A 72 til Lyon. Det så ud til at være en noget fladere ruten end igennem Massif Central. Så må Viaduc de Millau vente til en anden gang…

 

 

Vi nåede Lyon ved 16.30-tiden og var så lidt spændt på hvor meget myldretidstrafik vi ville hænge i, men det gik noget nemmere end Køge Bugtmotorvejen om eftermiddagen. Lige efter betalingsanlægget syd for Lyon fandt vi ADAC-bogen frem for at se hvad der var af mulige overnatningspladser i nærheden. Valget faldt på Camping Les Acacias i Tournon sur Rhône. Der var ca 50 km derhen, og så havde de en pool – det kunne vi godt bruge, temperaturen var steget til 36 grader. Vi kom fint derhen og kunne selv vælge en plads. Vi valgte en hvor vi ikke skulle koble campingvognen fra bilen.

 

 

Poolen nåede vi aldrig at prøve, for som på mange andre franske pladser måtte man ikke bruge poolen i badeshorts, men kun i rigtige badebukser. Vi har ikke hjemmefra regnet med at skulle på pladser i Frankrig med pool, så vi har kun badeshorts med til drengene og mig. Pia kunne dog godt komme i poolen, men valgte at være solidarisk med os.  

 

 

Campingpladsen har en cafe, som også serverer enkelte retter, men vi valgte selv at lave mad. Først efter maden så vi at der var en rigtig hyggelig restaurant lige overfor campingpladsen, med mad til rimelige priser.

 

 

Efter aftensmaden og en kop Cafe au Lait i cafeen forsøgte Pia og jeg at få revanche i Yatzy, men Tobias og Marcus vandt endnu en gang.

 

 

 

Lørdag 3. juli

 

Endnu en gang skulle vi op lidt i seks. Planen var at få kørt så meget så muligt inden det blev varmt, både aht bilens temperaturalarmer, og fordi vi gerne ville være fremme inden receptionen evt holder siesta. Kl lidt i syv kører vi ud af campingpladsen, og bevæger os hen imod A 7. Efter ca 5 minutters kørsel kører vi op på motorvejen, og ser at der er rigtig meget trafik, ferietrafikken er startet. Trafikken glider nu rimeligt, der er nogle stop undervejs, men ikke noget langvarigt.

 

Ved Orange drejer A 9 fra mod Spanien, og trafikken glider fint resten af vejen. Lidt i tolv er vi fremme og kan hurtigt få chekket ind. Personalet i receptionen taler fint engelsk. Efter check-in blev jeg kørt rundt i en lille elektrisk golfvogn for at se hvad der er af ledige pladser, og endte med en af de første jeg blev fremvist.

 

 

Så var det bare med at få stillet op, vi fik hjælp en anden dansker til at få vognen på plads, hvorefter det gik forholdsmæssigt let med at få sat markisen op og ellers gøre vognen klar til 11 dage hernede. Efter opstillingen fik vi frokost, hvorefter vi holdt siesta.

 

 

Efter siesta kom vi så endelig til stranden, vandet var herligt og udsigten over mod  St Tropez helt fortrylllende. Sidst på eftermiddagen cyklede Pia og jeg ind i et Casino-supermarked ca 10 minutter væk.

 

 

Efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen og sluttede af med en cappucino i en strandcafe.

 

Søndag 4. juli

 

I dag skulle vi bare sove længe, Tobias tog det seriøst og vågnede først ved halvtolv-tiden. På det tidspunkt havde vi andre for længst spist morgenmad, og Marcus og jeg gik en tur i Port Grimaud.

 

 

Port Grimaud er en by som blev påbegyndt i ca 1970, efter en ide fra den franske arkitekt Francois Spoerry. Han har tydeligvis været inspireret af Venedig, da han planlagde byen, for husene ser meget venezianske ud, og byen ligger på flere kunstige øer forbundet med kanaler som bliver krydset af broer. Der er også en kirke.

 

 

Næsten alle huse har egen bådplads, dog er det ikke gondoler som sejler i kanalerne, men almindelige lystfartøjer. Længst ude er der en havn, hvor de største både ligger. Herfra sejler der også både til St Tropez.

 

Der var marked på to af torvene så der var et herligt liv i byen, og så på en søndag.

 

Vi var tilbage på campingpladsen ved tolv-tiden. Vi holdt derfor siesta og spiste frokost inden vi ved 15-tiden gik ned til stranden. Stranden er ikke ret stor ift campingpladsens størrelse, så den er noget af et fluepapir. Vi fandt dog nogle pladser midt imellem alle de andre hvor vi kunne se efter drengene når de er ude og bade og vi måske sidder på stranden. Det gik meget godt indtil en parasol blev slået op foran os, der røg den udsigt. Heldigvis var det blevet sidst på eftermiddagen, så vi fandt en anden plads – næsten lige i strandkanten. Tobias var i vandet (næsten) hele tiden vi var på stranden.

 

 

Ved 18-tiden gik vi op fra stranden. Efter et bad legede drengene med et andet dansk søskendepar. Efter aftensmaden gik vi ned til stranden og fik et par cappucinoer, drengene fik hver en is.

 

Mandag 5. juli

 

For at få nogle bedre pladser på stranden gik Marcus og jeg ned til stranden med nogle håndklæder for at holde pladsen. Vi fik også fine pladser på første række. Efter morgenmaden gik vi ned til stranden og nød det gode vejr og det varme vand. Ved 13-tiden gik vi tilbage til campingvognen for at spise frokost og holde siesta i den værste middagshede. Håndklæderne lod vi ligge til vi kommer derned igen om et par timer.

 

 

Ved 16-tiden var det så meningen at vi ville gå til stranden igen, men Tobias var i fuld gang med at lege med nogle legekammerater, så han ville hellere blive ved campingvognen. Marcus og jeg smuttede derfor ned til stranden og hentede vores håndklæder…

 

Da vi havde hentet håndklæderne hoppede vi op på vores cykler for at prøve vejen til St Tropez. Både af almindelig nysgerrighed, men også for at se om det er en vej vi kan køre med Tobias. Efter ca 8 km stod vi på havnen i St Tropez. Der er fin cykelsti hele vejen til St Tropez, men cykelstien slutter lige når man kommer ind i byen, og så er der stadig et stykke med rimelig heftig trafik at cykle, så når Tobias skal med sejler vi fra Port Grimaud.

 

 

I havnen var der nogle store Lystyachts, som vi lige skulle hen og kigge på. De var både store og flotte. De både som ligger i havnen  ville være store i en hvilken som helst dansk marina, men de største lå ude på reden. Nogle af dem lignede næsten små krydstogtskibe. Lige da vi ville til at cykle videre kom der en yacht som skulle ind i havnen. Til bare at sejle båden ind talte vi seks besætningsmedlemmer: Fire matroser, en maskinmester og minimum én mand på broen. Desuden var der et par barnepiger, som så ud til at være fillippinere. Tænk at have råd til at holde ferie sådan…

 

 

Da vi cyklede hjem var der kø på vejen hele vejen fra St Tropez til Port Grimaud, så vi kom hurtigere frem på cykel. Da vi kom hjem lå Pia og læste, og Tobias legede stadig nu også med en fransk dreng, som kun talte fransk. Leg er et universelt sprog.

 

Vi smuttede alle fire i bad og tog derefter bilen ud til Casino hvor vi købte ind til de næste dage. Vi var først tilbage igen kl 20.45, så vi havde købt ind til at lave burgere. Pommes fritterne hentede vi i en take-away på pladsen.

 

Tirsdag 6. juli

 

Ved morgenmaden blev vi enige om at vores hud nok ikke havde godt af en hel dag ved stranden så vi besluttede os derfor til at køre en tur i omegnen. Først kørte vi til Grimaud, som er en lille superhyggelig by som ligger op af en bjergside. Det er tydeligt at se at det er en gammel by, mange af gaderne er meget smalle, men den er yderst charmerende at gå rundt i. Da den ligger på en bjergside giver det mange steder nogle store niveauforskelle.

 

 

Derefter køre vi videre ad D-vej 558 væk fra kysten. Det var den vej GPS’en ville have os til at køre med campingvognen fra motorvejen til Port Grimaud, Heldigvis havde jeg tjekket vores Michelinkort og derfor kørt en afkørsel længere af motorvejen i lørdags. D-vej 558 er en rigtig flot tur i bjergene, men jeg vil meget nødig køre der med campingvognen på slæb. Et bevis på at godt nok er GPS’ere gode til at finde vej, men man er også nødt til selv at sætte sig ind i hvor man vil køre.

 

Ved Le Cannet des Maures drejede vi ind på N 7 som vi fulgte til Le Muy. Vi var efterhånden blevet sultne så ved Vidauban kørte vi ind igennem byen for at se om vi kunne finde et hyggeligt spisested, men fandt ikke noget, så vi fortsatte af Hovedvej N 7. List længere henne fandt vi et butikscenter som havde et Brasserie, så der spiste vi. Det var ikke verdens hyggeligste sted, men maden vi fik var fin, bortset fra Pia som måtte have sin indbagte Pizza retur til køkkenet to gange inden den var varm i midten.

 

Vores danske naboer på campingpladsen er hernede for tiende gang, så de anbefalede os en vinhandler i Plan de la Tour. Den var vi så lige inde og prøve, nu må vi så håbe på et de smager godt.

 

Fra vinhandleren kørte vi retur mod Port Grimaud, ad en lille bjergvej hvor 2 biler lige kunne mødes på den smalle vej. Det var en rigtig flot tur, men også en vej som krævede fuld koncentration fra chaufføren.

 

 

Da vi kom hjem nåede vi lige en hurtig tur til stranden inden aftensmaden. I aften skal Holland møde Uruguay i VM-semifinalen. Kampen blev vist på storskærm her på campingpladsen, så den var vi ovre og se. Det var en god kamp med fin stemning fra de mange fremmødte hollændere. Da Holland vandt semifinalen 3-2 ville jubelen ingen ende tage. 

 

 

Nu håber jeg at Tyskland vinder deres semifinale i morgen mod Spanien. Der er også mange tyskere her, så hvis de skal møde Holland i finalen på søndag bliver det garanteret en fest uanset hvem der vinder finalen. Men først skal Spanien jo lige slåes…

 

Onsdag 7. juli

 

En ren badeferiedag. Efter morgenmaden tog vi til stranden. Marcus og jeg havde inden morgenmaden været nede at lægge håndklæder på stranden for at få nogle ordentlige pladser hvor vi kunne holde øje med drengene. Vi var ikke de eneste der havde fået den idé, faktisk fik vi de sidste pladser på første række.

 

 

Ved 13-tiden gik vi tilbage til stranden for at spise frokost og holde siesta. Resten af eftermiddagen slappede vi af og læste hjemme ved campingvognen. Drengene har fået nogle legekammerater på vejen, den ene af dem er franskmand. De kan ikke forstå hvad hinanden siger, men de kommunikerer fint sammen.

 

Der er trådløst WIFI internet på pladsen, jeg købte en times adgang til 7 euro for lige at tjekke mails. Der er tæller på så den tæller kun de minutter vi er på internettet. Man kan også købe internetadgang kontinuerligt i 24 timer for 12 Euro, samt en uge for 50 euro. Vi bor lige ved siden af en sender så vi har fint signal.

 

 

Efter aftensmaden var vi nede at se den anden VM-semifinale Spanien – Tyskland. Vi var ved storskærmen kl 19.45, tre kvarter før kick-off og fik derfor nogle gode pladser lige først for skærmen. Desværre vandt Spanien 1-0, jeg havde håbet på Tyskland for at få lidt mere stemning på pladsen inden finalen, men til gengæld bliver der jo nok lidt mere opmærksomhed om bronzekampen på lørdag.

 

 

Torsdag 8. juli 

 

I dag skal vi til marked i Ramatuelle, så vi stod op kl 08.00. Vi kørte fra pladsen ved halvti-tiden,og det lykkedes at finde en parkeringsplads i nærheden af bymidten. Ramatuelle er en lille hyggelig by som nærmest ligger på en bjergside, så der er ikke overvældende mange parkeringspladser i byen.

 

 

Markedet i Ramatuelle er ikke så turistet som andre markeder vi har set i Italien, men vi fik dog alligevel brugt nogle penge, bla fik jeg 2 nye T-shirts. Markedet er ikke så stort, men der er nogle spændende boder med alskens forskellige varer.

 

 

Da vi havde været markedet rundt gik vi en tur rundt i den historiske bydel fra middelalderen. Gaderne her er så smalle at bydelen er bilfri, selv ikke en Fiat 500 kan komme igennem dem. Vi sluttede vores besøg i Ramatuelle af med en kop Cappucino på en Cafe.

 

 

Da vi atter sad i bilen kørte vi i første omgang til Phare de Camarat ude ved kysten. Her kunne vi ikke finde noget sted at parkere bilen så vi kørte hurtigt videre, men nåede dog lige at se nogle af de store lystyachts som vi også kender fra St Tropez ligge ude på reden. I første omgang kørte vi til La Croix Valmer hvor vi drejede til venstre for at køre langs med kysten på D-vej 559. Det var en superflot tur som bød på masser af bjergkørsel og serpentinersving. Det ene øjeblik kørte vi i højde med havet, men kort efter kørte vi højt oppe og kunne nyde udsigten. Desværre var der to af os som blev køresyge af alle svingene, stigninger og fald, så det nød ikke turen helt så meget som os andre.

 

 

Før Le Lavandou kørte vi ind på en restaurant for at spise frokost. Her kunne vi tydeligt se hvordan man kan få nogle overraskelser når men bestiller noget mad fra et menukort hvor man ikke ved hvad men egentlig har bestilt. Marcus bestilte Spaghetti Bolognese og Tobias og Pia Pizzaer. Selv var jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle bestille en entrecote med roquefortsauce eller ”Moules”, ligeledes med roquefortsauce. De kunne fås med flere forskellige saucer, men jeg valgte til sidst at bestille "de der" moules med roquefortsauce. Lidt efter kom tjeneren med en ske og en vådserviet, så det satte jo vores fantasi i gang om hvad jeg mon egentlig havde bestilt. Heldigvis have jeg set på menukortet at der var pommes frites til maden, så hvis det gik helt galt måtte jeg jo spise dem.

 

 

Da maden kom viste det sig så at moules er blåmuslinger og jeg fik en hel grydefuld med 750 gram som lå i en rigtig lækker sauce. Drengene kiggede måbende på min gryde – kan man virkelig spise dem, men det kan man. De smagte forrygende og jeg fik da også spist alle muslingerne. Sjovt nok var der ikke nogle af dem som ville smage min mad, bortset fra fritterne. Det er helt klart ikke sidste gang jeg har bestilt muslinger i Frankrig.

 

 

Godt mætte efter noget herlig mad fortsatte vi vores tur ad D 559. Det er et flot område og vi passerede da også en del campingpladser, så nu skal vi se om der er nogle af dem som er interessante til næste gang vi skal herned. Da vi mødte ven D 98 tog vi den retur til Port Grimaud. D 98 kører her oppe i bjergene og det var også en flot tur. Inden vi kom helt hjem var vi lige i Casino og købe ind til de næste par dage. Vi anskaffede os sidste år en køleboks med kompressor, så vi har ikke nogle problemer med at holde vores madvarer kolde. Køleskabet i campingvognen kan kun køle ned til 12-13 grader så det bruger vi kun til drikkevarer.

 

Vi var retur på pladsen ca kl 16.50, da vi havde fået tømt bilen smuttede drengene og vi sad og slappede af inden vi skulle til at lave aftensmad. Dagens ret i Chateau Adria var lasagne som vi bagte i vores Weber Q 120 grill. Den kan fint bruges som ovn.

 

 

Efter aftensmaden forsøgte vi endnu en gang at få revanche i yatzy, og endelig lykkedes det. Min beskedenhed forbyder mig at sige hvem som vandt J 

 

Fredag 9. juli

 

Endnu en ren badeferiedag. Da vi stod op gik Marcus og jeg ned til stranden med vores håndklæder for at sikre os en ordentlig plads. Efter morgenmaden gik vi så til stranden. Ved halvto—tiden gik vi op for at spise frokost og holde siesta.

 

Efter siesta gik vi atter til stranden, hvor vi var til kl ca 18.00. Marcus ville gerne have en af de Panama-hatte som strandsælgerne gik og solgte. Han lagde ud med at ville have 25 euro for den, men kom ret hurtigt ned på 15 som vi købte den til. Jeg skulle vist have lagt ud med en lavere pris…

 

 

Efter aftensmaden gik vi en tur i Port Grimaud. Der er rigtig hyggeligt i byen. På vej hjem faldt vi i snak med en familie fra Kolding-egnen og efter nogle flasker Rosévin og kaffe med Grand Marnier var vi først tilbage ved campingvognen ved to-tiden.

 

 

Lørdag 10. juli

 

I dag skal vi alle til St Tropez. Efter morgenmaden gik vi derfor til Port Grimaud for at sejle derover. Der er 3 rederier som alle sejler i timedrift mellem Port Grimaud og St Tropez. Tænk hvis de samarbejdede og de lavede 20-minutters drift.

 

 

Vi kom med det gode skib Voyager, en returbillet til St Tropez koster 10 euro for voksne og 6 euro for børn. Turen tager ca 20 minutter, og bringer os rimeligt tæt på nogle af de store lystyachts som ligger på reden. En af dem havde en helikopter på agterdækket.

 

 

 

Lidt i tolv var vi i St Tropez, og gik de næste timer rundt i byen og kiggede. Det er en lille hyggelig by, med mange små gader, så store dele er rimeligt bilfri.

 

 

Ved et tilfælde kom vi forbi markedspladsen, så der måtte vi da lige kigge ind. Markedet i St Tropez er en hel del større end det marked vi var på i Ramatuelle i torsdags. Her kan man købe alt muligt, både tøj og fødevarer, samt alskens andet bla porcelæn, og en antikvarboghandel var der også. Vi købte nogle hjemmeblandede krydderier i en bod.

 

 

Fra markedspladsen dryssede vi ned til havnen for at kigge på det som virkelig adskiller St Tropez fra andre små havnebyer: De store lystyachts som kommer i havnen. Selv de små af bådene ville vække opsigt i en dansk marina pga størrelsen, de store er helt ude på overdrevet. Der er lidt fascinerende at kigge på de store både, og tænke over hvem som har råd til at holde ferie på den måde.

 

 

Frokosten købte vi i en sandwichbar, og ved 15-tiden sejlede vi retur med Voyager til Port Grimaud. Efter en lur i skyggen gik jeg en tur rundt på pladsen og i Port Grimaud. Port Grimaud er en kunstig by, bygget af den franske arkitekt Francois Spoerry. I 1962 opkøbte han det sumpede område, og fire år senere begyndte arbejdet med at lave et mini-Venedig med 2500 huse som alle ligger på nogle kunstige øer, forbundet med broer. Port Grimaud har også sin egen kirke, St-Francoise d’Assise, hvorfra der er en fin udsigt over byen fra kirketårnet. Byen er i dag fredet og en af Frankrigs største turistattraktioner.

 

 

Ca kl kvart i otte blev Tobias og jeg enige om at vi lige ville have en aftendukkert inden aftensmaden. Det var herligt, det havde været en varm dag i St Tropez.

 

Dagens aftensmad blev 2 gode pizzaer som vi hentede i et pizzeria på campingpladsen. Mens jeg ventede på pizzaerne kunne jeg følge med i VM-bronzekampen mellem Tyskland og Uruguay på storskærmen. Der var mulighed for at se kampen med kommentatorer på 3 sprog: På storskærmen var det med franske kommentatorer, et andet sted var det engelsk fjernsyn, og på den italienske restaurant viste de kampen fra italiensk fjernsyn.

 

Søndag 11. juli

 

Allerede da vi stod op gik vi ned på stranden for at sikre os nogle gode pladser i første række. Personligt har jeg det ikke specielt godt med at lægge håndklæder ud når men derefter går hjem, men der er også mange andre som gør det, og det er nødvendigt hvis man vil have en plads hvor man kan holde øje med børnene når de er i vandet.

 

 

Efter morgenmaden gik vi så til stranden. Jon og Kira, et søskendepar som drengene har leget med hernede skulle rejse i dag, så vi tog dem med ned til stranden så deres forældre kunne pakke sammen i fred og ro. I løbet af dagen kom der en fotograf forbi som gerne ville tage nogle billeder af os. Det var gratis at blive fotograferet, men det kostede selvfølgelig penge at købe billederne, men der var ingen købetvang. I morgen kunne vi komme ind i deres forretning på torvet i Port Grimaud for at se resultatet.

 

Ved halv tre-tiden syntes vi at vi havde fået sol nok, så vi pakkede sammen og gik hjem til campingvognen. Det passede med at Jon og Kiras forældre var færdige med at pakke, så vi vinkede farvel og ønskede dem god tur hjem.

 

Efter frokost og siesta cyklede jeg med drengene til Port Grimaud for at købe frimærker til nogle postkort. Da vi havde fået dem afsendt gik vi op i kirketårnet. Det koster 1 euro pr person, og der er 96 trin derop og en skøn udsigt over hele byen.

 

 

I aften skal Holland møde Spanien i VM-finalen, så vi spiste tidligt for at komme over og se kampen på storskærm. Da vi kom ca 45 minutter før kick-off var der ikke flere ledige stole ved storskærmen, så vi gik over til den engelskdrevne take-away. De havde stillet nogle skærme op så vi kunne se kampen fra BBC. Vi kom til at sidde i den ende som vender over mod den italienske restaurant hvor de viste kampen fra italiensk fjernsyn. Vi kunne derfor høre både de engelske og italienske kommentatorer. Desværre var signalet fra BBC 5-10 sekunder efter det italienske, så vi hørte det enlige mål før vi så det. Med alle de hollændere som der er på campingpladsen havde vi håbet på en hollandsk sejr – det ville sikkert give en ordentlig fest efter kampen. Nu vandt Spanien fortjent 1-0 efter et mål i det 116. minut, så festen fusede lidt ud.

 

 

Da vi kom tilbage til campingvognen kunne vi høre biler der dyttede af glæde ude på landevejen, så nogle spaniere er der dog her.

 

Mandag 12. juli

 

Sidste dag i Port Grimaud, efter morgenmaden kørte Pia og jeg ind til fotografen for at se resultatet af hendes anstrengelser på stranden  går. Billeder var superflotte og vi endte med at købe 6 billeder. De ville være færdige kl 19.30 i aften.

 

Derefter retur til campingvognen for at rydde op og pakke ned, så vi kan køre tidligt i morgen. Efter en god times arbejde var vi så klar vi kunne blive på nuværende tidspunkt, så vi kørte til Casino for at købe ind til hjemturen.

 

Ved 15-tiden var vi tilbage ved campingvognen, så jeg fik sat vores cykler op på taget af bilen, inden jeg holdt siesta. Siden jeg fik nyrekræft sidste år bliver jeg gerne træt ud på eftermiddagen, så det er skønt med en lur. Ved 16.30-tiden gik vi til stranden for lige at få den sidste svømmetur inden vi rejser. Vandet er altså herligt.

 

 

Camping Les Praires de la Mer er kæmpestor, den har 1400 pladser, og næsten alt hvad men kan tænke sig af faciliteter. Der er flere restauranter, barer, cafeer og sågar et lille børnetivoli. På friluftsscenen er der næsten dagligt underholdning og ved indgangen er der et discotek. Indkøbsmulighederne fine, der er to supermarkeder på pladsen. Faktisk er det en hel by, hvor man kan holde sin ferie uden at forlade pladsen. Det eneste der mangler er egentligt et poolområde, ikke mindst fordi at stranden ikke er særligt stor og der er kronisk overfyldt. Men der er en slange i paradiset – man satser alt for meget på mobilhomes. Faktisk er det kun ca en femtedel af pladsen som er til ”almindelige” campister med egen vogn/telt. De sidste fire femtedele er udelukkende mobilhomes, så det er vel efterhånden ved at være en tilsnigelse at kalde det en campingplads.

 

 

Det er altså kedeligt at gå i gade efter gade, kun med mobilhomes.

 

Toiletbygningerne er flotte uden at være luksus, hver toiletbygning er bygget over hver sit tema, Western, Ægypten osv. Men rengøringen af den toiletbygning som ligger i campingafdelingen lever slet ikke op til hvad man kan forvente af en plads i den prisklasse.

 

 

Toiletbygningerne bliver rengjort en gang dagligt, og det er sikkert fint nok i de dele af pladsen hvor der er mobilhomes som alle har eget bad og WC. Men det er absolut ikke nok i campingafdelingen hvor toiletbygningen bliver benyttet meget mere intensivt. Desuden er det eneste de gør rent med en vandslange, ikke noget med rengøringsmidler her. Resultatet bliver jo så at toiletbygningen der hvor vi lå er beskidt en stor del af dagen. Når vi skulle i bad skulle vi tit ind i flere kabiner inden vi fandt en vi havde lyst til at gå i bad i. Jeg har ikke noget imod at betale kassen for at ligge på en god campingplads med mange faciliteter, men det her er bare ikke godt nok, så næste gang vi tager herned finder vi en anden campingplads

 

 

Ved 20-tiden var vi atter i Port Grimaud for at se vores billeder, de var rigtigt flotte. Aftensmaden spiste vi på en restaurant på Torvet, hvor vi fik noget superlækker mad til en fin pris. Efter maden gik vi rundt og kiggede på nogle af de markedsboder der var, og vi endte da også med at få noget sirup med bla rosensmag og noget vineddike med hindbærsmag.

 

 

Da vi kom retur til campingvognen rullede vi markisen sammen og pakkede det sidste så vi er klar til at køre tidligt i morgen.

 

Tirsdag 13. juli 

 

Vi stod op kl seks, planen er at komme ud af pladsen ved syvtiden. Jeg var den første i bad den dag, det var en frisk oplevelse, for der var ikke noget varmt vand. Klokken syv var vi klar til at køre, blot for at blive stoppet af vagten ved indgangen som ville se en kvittering på at vi havde betalt for opholdet. Nu betalte vi jo ved ankomsten så vores kvittering var pakket ned i campingvognen. Efter lidt snak fik vi dog lov til at køre.

 

Farvel Praires de la Mer, her kommer vi ikke igen…

 

Trafikken gled fint, det eneste kø vi oplevede var ca 2 km lige ved Aix en Provene, men det var overstået på 25 minutter. Da vi nærmede os Lyon kørte vi ad ringvejen forbi lufthavnen, og herfra var der ikke særlig meget trafik. Vi var lidt spændt på hvor mange temperaturalarmer vi ville få, men det var meget få. Nu var det jo heller ikke så varmt som den dag vi kørte fra Paris, kun 29-31 grader, så nu kunne kølingen følge med.

 

 

Sidst på eftermiddagen fandt vi ADAC-bogen frem og kiggede efter en campingplads på vejen. Valget faldt på Camping l’Etang des Forges i byen Belfort. Vi ringede til pladsen i forvejen, og fik at vide at vi bare kunne komme. Det sidste stykke inden Belfort var motorvejen mere kuperet end den flade rute vi hidtil havde kørt, så vi fik en del temperaturalarmer. Temperaturen var også steget til ca 32 grader. Ca kl 18.15 kørte vi ind for natten.

 

 

Det er aftenen før Bastilledagen, så efter aftensmaden gik vi en 20-25 stykker sammen med campingfatter op til ruinerne af en gammel borg, for at se fyrværkeriet fra slottet inde i byen. Det var rigtigt flot, og vi kunne se fra vores høje udsigtspunkt at der også blev skudt flot fyrværkeri op fra nabobyerne.

 

Onsdag 14. juli

 

Bommen åbnede først kl 08.00, så vi kunne sove til kl syv. Klokken kvart over 8 kørte vi ud fra pladsen, en hyggelig lille plads vi godt kunne finde på at besøge igen. I dag er det Bastilledag i Frankrig, som er en national helligdag. Der er derfor ikke meget trafik på vejene.

 

 

Da vi passerer Rhinen, som hernede ved Mulhouse er grænse mellem Frankrig og Tyskland, slår vi straks radioen på tysk radio. Nu bliver det dejligt atter at kunne forstå hvad de siger i radioen, bla at vi er på vej mod en kø ved Baden-Baden som er 14 km for personbiler og 18 km for lastbiler. Da vi spiser morgenmad på vej derop undersøger vi derfor alternative veje, men inden vi kommer derop er køen næsten væk, så vi bliver på A 5.

 

Det er en varm dag hvor termometeret passerer de 30 grader, men heldigvis var A 5 rimelig flad indtil Frankfurt am Main. Derfra begynder det at blive mere kuperet, og det giver sig hurtigt udslag i en del temperaturalarmer fra vores bil. Planen var at fortsætte på A 5 indtil Kassel hvor vi ville på A 7 op til Flensburg, men pga alle temperaturalarmerne drejede vi ad A 45 mod Dortmund for at undgå Kasselbakkerne. Temperaturen var steget til ca 35 grader, så vi turde ikke udsætte vores bil for dem.

 

A 45 var også pænt kuperet, og giver også en del temperaturalarmer, så ved halv tre-tiden kørte vi ind på Autohof Giessen ved afkørsel 32 for at spise frokost. Da vi fortsætter kørslen fortsætter temperaturalarmerne også næsten hver gang det går opad, og efterhånden er alarmerne der også i længere tid. Vi kan mærke i bilen at air-condition’en nu også slår fra når der er alarmer, så ca kl 16.20 ved afkørsel 23 kører vi ind på en lille rasteplads for at bilen kan holde siesta.

 

 

Vi bliver på rastepladsen til halv syv, og sætter os i skyggen mens vi venter på at det bliver lidt køligere. Drengene tog det påtvungne ophold pænt, de sagde at det var ligesom at være på picnic.

 

Da vi fortsatte kørslen fik vi atter nogle temperaturalarmer, men af kortere varighed, og efter et stykke tid var vi ude af bjergene og kunne derfor ånde lettet op hvad angår temperaturalarmer. Nu fik vi så et andet problem med vejrliget, for at uvejr kom ind over os, med masser af regn og vindstød af orkanstyrke. I radioen advarede de om væltede træer på nogle af motorvejene, vinden rev godt i campingvognen, især når vi kørte på broer. På 10 minutter gik vi fra høj solskin til at det var mørkt som ud på aftenen, og det tordnede og regnede så meget at vi for at undgå akvaplaning måtte nedsætte hastigheden til ca 50 km/t og lavere ved passage af nogle af broerne. Vi overvejede at køre ind på en rasteplads for at afvente at uvejret drev over, men der var mange træer på alle de rastepladser vi kørte forbi, og dem havde vi egentlig ikke lyst til at holde nedenunder, sådan som vinden rev i dem.

 

 

Efter en lang times tid var uvejret drevet videre østpå og vi havde nu bare normalt tordenvejr. Ved 22-tiden kørte vi ind på Autohof Motorpark Lohne på A1 ved frakørsel 65. nu ville vi have noget mad og så gå i seng. Vi havde sat næsen op efter en god schnitzel, men restauranten var lukket så det blev i stedet for til burgere fra Burger King. Derefter gik vi i seng ca kvart i 11.

 

Sikke en dag…

 

Torsdag 15. juli

 

Både Pia og jeg vågnede ca kvart i fire, og kunne ikke sove mere, så vi purrede drengene og fik dem ud i bilen så de kunne sove videre. Kl 04.00 kørte vi fra Autohof’en. Der er en del vejarbejde mellem Bremen og Hamburg, det kunne vi så passere inden der kom for meget trafik. Ved seks-tiden passerede vi Hamburg, og fortsatte videre mod Flensburg.

 

 

Selvom vi havde sovet på autohofen kunne vi godt mærke at vi ikke kunne fortsætte til Køge uden en lur, så vi bestilte morgenmad hos Pias forældre i Tønder. Der ankom vi kl halv ni. Efter morgenmaden fik jeg en lur og efter frokost fortsatte vi hjemad. Kl 16.45 var vi hjemme igen efter 3 uger på farten. En dejlig ferie er slut, men vi kommer bestemt til Frankrig igen.

 

Efter ferien var vi hos Ford for at få gjort noget ved alle de temperaturalarmer vi har haft undervejs. Softwaren til motorstyringen blev endnu en gang opdateret, så må vi se om det denne gang virker, det finder vi først ud af til næste sommerferie hvor vi kører til Italien. Tilsyneladende har alle temperaturalarmerne været indikeringsfejl, for i bilens log-system er der ikke én eneste temperaturalarm…

 

 

 

Undermenu