Grundal.dk
Forside > Camping > Sommerferie 2009

Sommerferie 2009

Årets sommerferie blev ikke helt som vi plejer. I slutningen  af marts fik jeg konstateret kræft i højre nyre. Heldigvis arbejdede sygehussystemet hurtigt så 3 dage efter diagnosen blev jeg opereret. Efter et hårdt forår trængte vi derfor bare til at komme ned for at nyde det gode vejr og lade batterierne op.

Du vil derfor ikke i denne beretning læse om en masse spændende udflugtsmål, da vi primært var på daseferie - men lidt fik vi da set...

Torsdag 25. juni

Kører fra Køge først på eftermiddagen. Stopper lige ved tanken ved Blommenslyst for at tjekke dæktrykket. Ved info-teriea Lillebælt stopper vi og får en is. Det er herligt sommervejr. I dag skal vi kun til Pia’s forældre i Tønder. De bor på en bondegård, så vi kan holde i gården uden at koble bilen fra.

De har faktisk en campingplads i forbindelse med gården, men den var optaget af nogle kanosejlere. Desuden er den kun beregnet til lette campister, det kan vi ikke lige kaldes med en Adria 542’er på krogen…

Resten af familien kom til aftensmad så vi sluttede dagen af med at grille ude på terrassen.

Fredag 26. juni

Op kl 07.00, og så spise morgenmad med Pias forældre. Vi kørte fra dem lidt i halv ni. Ud på hovedvej 8 til vi nåede motorvejen ved Bov. Grænsen nås hurtigt og så er det ellers bare derudaf’.

Vi havde ikke fået tanket siden vi kørte fra Køge, så ved Schleswig kørte vi ind på Autohof Wikingerland for at tanke. Vi kører altid ind og tanker når vi har ca ¼ tankfuld tilbage. Man ved aldrig om man ryger ind i noget kø, og så vil det være surt at løbe tør…

Trafikken glider fint, dog er der lige lidt kø ifm noget vejarbejde ved Dreieck Hamburg Südwest, men trafikken glider dog.

Michael Jackson er død natten til i dag. Det kan vi tydeligt høre på radiostationerne undervejs gennem Tyskland. Der bliver spillet rigtig meget af hans musik den dag. Fuldt fortjent, han har lavet nogle af verdens bedste sange. RIP

Det største problem vi havde var egentlig at vi på vej op ad en bakke ved Kassel kom til at holde i kø. En af dem hvor man stopper, så kører nogle få meter inden man atter holder stille. Det var hårdt arbejde for bilens kobling, men bilen klarede ellers stigningerne fint. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå når havde fået skiftet bilen ud til en Ford C-Max 1,8 diesel. Den trækker noget bedre end vores tidligere bil som var en Mazda Premacy 2,0 benzin. Nu kan vi også overhale på vej op ad selv forholdsvis stejle bakker.

Der var dog et par gange vi fik en melding om høj temperatur fra bilen. Den første gang forsvandt meldingen med det samme igen, så vi slog det hen som en fejlindikering. Anden gang var lige som vi var ved at nå toppen af en af Kasselbakkerne hvor vi havde overhalet en stribe lastbiler på vej op. Da vi nåede toppen forsvandt alarmen, og så hørte vi ellers ikke mere til den.

Ved halvsekstiden blev vi enige om at vi ikke gad at køre mere den dag, så vi kørte ind på næste rasteplads, for at finde ADAC-bogen frem og se hvad der var af campingpladser i nærheden. Det viste sig at hvis vi drejer fra ved næste afkørsel var der 3 km til en Knaus campingplads, så der kørte vi til.

Knaus camping ligger for enden af en vej som nabo til en golfbane. Tilkørselsvejen er lidt snørklet og vejen er smal, men derudover er det en fin plads. Toilet bygningen er næsten ny, den blev indviet i 2004. Den er fin med alle faciliteter, det eneste som er lidt irriterende er at man skal have nøgle med for at gå på WC.

Pladsen vi blev anvist af campingfatter som kørte i forvejen på en cykel var rimeligt skrå. Heldigvis lå der nogle løse fliser ved et træ vi kunne bruge for at få klodset campingvognen op, så den trods at var i vatter.

Vi sluttede dagen med noget mad fra Weber'en.

Lørdag 27. juni

Vi kan først bade fra kl 07.00, så vi står op fem minutter før. Baderummene er fine, så det var en ren fornøjelse at komme i bad. Lidt i halv ni kørte vi ud fra pladsen, den kan vi godt finde på at bruge som transitplads igen. Efter få minutter var vi atter på motorvejen, trafikken var behersket, så vi kørte bare derudaf.

Hele dagen havde de i radioen snakket om en lang kø efter München. På et tidspunkt lød meldingerne på at den skulle være 15 km lang – og den var vi lige på vej mod…

Vi nåede køen ud på eftermiddagen, da var køen dog blevet noget mindre ”kun” 9 km. Det gik dog rimeligt smertefrit så ca 15.15 kørte vi over grænsen til Østrig ved Kufstein. Vi havde egentlig først reservering til Camping Steiner fra søndag, men vi blev enige om at prøve at kommer derned i dag. Ringede lige i forvejen for at høre om vores plads var ledig fra i dag. Det var den, vi kunne bare komme.

Ved Europabroen lige efter Innsbruck tankede vi bilen og fik os en is.

Desværre kan man ikke længere gå ud på fortovet på broen, men der var en udsigtsplatform så vi kunne se ned til bunden af dalen – 190 m nede.

Da vi nu havde haft et par meldinger om høj motortemperatur i Kasselbakkerne tog vi den lidt med ro op ad Brennerpasset. Vi lå på ca 80 km/t, men fik alligevel en melding om høj motortemperatur lige ved toppen af en bakke. Vi fortsatte dog og alarmen forsvandt igen et øjeblik efter da det atter gik nedad. Bilen trak forrygende hele vejen op, så trækkraften er åbenbart bedre end kølingen. Der er vist lige lidt for Ford at kigge på når vi kommer hjem…

Fra Brenner gik det nærmest ned ad bakke hele vejen mod Bolzano, og der var ikke særlig meget trafik. Det var lidt svært lige pludselig igen kun at måtte køre 80 km/t, når vi nu havde måttet køre 100 km/t fra den dansk/tyske grænse. Endnu sværere var det at vi ikke måtte overhale med campingvogn på den italienske del af Brennermotorvejen. Efter et stykke tid besluttede jeg mig dog til at have samme afslappede holdning til det overhalingsforbud som italienere generelt har til færdselsregler.

Ved 18.15-tiden ankom vi til Camping Steiner. Fra Brenner var temperaturen bare gået én vej og det var opad. Ved Brenner var der 18 grader, da vi nåede Leifers var der 28 :-)

Vi fik hurtigt anvist vores plads og pakket ud. Grillen blev tændt og dagen sluttede med herlig grillmad og en nyindkøbt flaske lokal rødvin, som vi købte i campingpladsens restaurant. Supermarkedet var lukket.

Søndag 28. juni

I dag er bare en ren slappe af-dag. Pia havde hørt om et stort supermarked inde i Bolzano som skulle være åbent, også om søndagen. Efter morgenmaden kørte vi derfor til Bolzano for at finde det. Det lykkedes ikke så vi måtte køre hjem igen med uforrettet sag. I aften spiser vi derfor i Campingpladsens restaurant.

Efter køreturen tog vi til Swimmingpoolen. Der er 2 pools hvoraf den ene er overdækket med et plastiktag.

Det stinker af klor derinde så vi holdt os til den udendørs.

Efter frokost og siesta fik vi te og Apfelstrudel. Pia havde endnu ikke smagt denne østrigske specialitet. Den kan anbefales…Sidst på eftermiddagen ville drengene endnu en tur i poolen, så de smuttede med Pia til pool’en. Jeg hoppede op på cyklen for at se hvordan den sti er som skulle gå langs floden til Bolzano. Jeg nåede til Bolzano inden jeg kørte retur til Leifers.

Da jeg kom hjem var jeg lige hurtigt i bad, inden vi gik op til campingpladsens restaurant. Her fik vi noget rigtig god mad, og i nogle portioner som var så store at vi måtte levne noget af maden.

Efter maden sad vi og snakkede med vores genboer. De skulle have været af sted i morges for at køre til Camping Rubicone nede ved Rimini, men da de lige havde fået spændt campingvognen efter bilen ville bilen ikke starte. Den blev derfor senere hentet på et fejeblad. Nu håber de at deres bil bliver færdig i morgen.

Mandag 29. juni

Dagen startede med et brag ved otte-tiden. Det lød ikke som et tordenskrald, men højt var det. Vi blev enige om at det nok var en sprængning til den nye tunnel man er ved at lave til en omfartsvej udenom Leifers. Tunnelen bliver 2885 m lang. Det bliver utvivlsomt en stor lettelse for borgerne i Leifers når den vej bliver færdig i december 2011, for der er meget trafik igennem byen. Senere på dagen lød der endnu et brag, mage til det første, så nu håber vi på at de ikke også arbejder på tunnelen om natten…

Efter morgenmaden kørte vi til Bolzano. En stor del af den gamle midtby er delvist bilfri, man har lavet en ”Zona Traffico Limito” hvor det kun er de lokale beboere som har lov til at køre. Til gengæld er der mange parkeringshuse, så det er ikke noget problem at finde en parkeringsplads. Vi holdt ved Centrum Park lige overfor banegården, prisen var ikke afskrækkende: 1,50 € pr påbegyndt time.

Da vi havde parkeret gik vi til Obstmarkt, som er et fødevaremarked af den gode gammeldags slags. Her kom de lokale og købte frugt og grønt.

Boderne var rigtig flotte, imponerende som de kan stable varerne.

Desuden var der nogle boder med brød. Der var selvfølgelig også en del turister, men de lokale benyttede stadigvæk markedet.

Fra Obstmarkt gik vi tilbage til parkeringshuset for at lægge vores indkøb i bilen inden vi gik til Rittner Seilbahn. Det er en topmoderne svævebane som på 12 minutter kører 4.5 km fra Bolzano til Oberbozen. Højdeforskellen er 950 m så det går temmelig hurtigt op. Der er afgange hvert 4. minut så det er ikke meget ventetid.

Turen er rigtig flot, man er så højt oppe over landskabet at man næsten her en fornemmelse af at flyve.

Banen blev genindviet den 23. maj i år efter at 1½ års totaludskiftning. Oprindelig var der en tandhjulsbane som forbandt Bolzano med Oberbozen, og derefter fortsatte som almindelig jernbane resten af vejen til Klobenstein. Den blev indviet i 1907, men i 1966 blev det inderste stykke fra Bolzano til Oberbozen erstattet med en svævebane, som dengang var den længste svævebanetur i verden.

Den er så løbende blevet renoveret, men i 2006 besluttede man sig til at lave en totaludskiftning af svævebanen. Sidste tur på den gamle svævebane blev kørt 17. september 2007, og så genindviet den 23. maj 2009.

Den øverste del af den gamle RittnerBahn kører stadig. Det er en flot tur oppe på bjerget, så den må man ikke snyde sig for når man nu er kommet derop.

En returbillet kun til svævebanen kostede 5 €, hvis man også skulle med smalsporsbanen til Klobenstein kostede en returbillet fra Bolzano 7 €, en forholdsvis billig billet for en stor oplevelse.

Vi havde kun 15 min i Klobenstein inden vi kørte retur til Bolzano, det var jo for køreturen vi var taget derop, så efter en halv times tid stod vi atter inde i Bolzano.

Imponerende udsigt ud over Bolzano.

Det havde ikke været koldt oppe på bjerget, men vi kunne godt mærke da vi kom retur til Bolzano, at det var noget varmere. 

Derefter hentede vi bilen og kørte ud til et stort supermarked, hvor der også var en McDonald’s. Her spiste vi frokost. Efter indkøbene kørte vi hjem og holdt sen siesta.

Vores genboer havde stadig ikke fået deres bil, det er en defekt indsprøjtningsdyse som skal udskiftes. Sådan en har det lokale VW-værksted ikke lige på lager så deres Passat bliver tidligst færdig onsdag eftermiddag.

Drengene var lige en tur i poolen inden vi begyndte at lave aftensmad. Efter aftensmaden spillede jeg bordtennis med drengene og nogle andre danskere. Vi har godt nok ikke nogle bordtennisbat, men det lånte vi af vores uheldige genboer. Vi må vist hellere se at få købt vore egne bat.

Da det blev for mørkt til at spille bordtennis gik vi op og købte is.

Vores genboer har hidtil kun benyttet VW’s egen mobilitetsservice, men i bar frustration over at der ikke rigtig skete noget prøvede de at ringe hjem til SOS International. Det var en oplevelse i professionalisme når den er bedst. De havde en bil i Stuttgart som kunne trække campingvognen. Den ville de sende til Leifers så den ville være der i morgen tidlig. Endelig var der håb for dem.

Tirsdag 30. juni

Da vi vågnede var vores genboer ved at pakke for endelig at køre mod Rimini. Klokken 7 var bilen der, så den har kørt hele natten fra Stuttgart. Bilen er en Jeep Grand Cherokee så de kan næsten ikke få armene ned. De kan beholde den til de på hjemvejen kører forbi Bolzano. Så skal de lige forbi VW-værkstedet og bytte bil.

Vi havde fået at vide at der var nogle vinbønder i nabobyen Branzoll, så efter morgenmaden kørte vi derned for at købe noget vin. Vi fandt ikke nogle vinbønder i Branzoll, så vi fortsatte mod Kaltern.

Det var en rigtig flot tur, lidt før Kaltern fandt vi et vinslot med salg, så vi gik derind. De havde masser af god vin, så efter at have smagt på de ædle druer købte vi nogle flasker som vi vil have med hjem. Derefter fortsatte vi mod Kaltern, for vi havde hørt at det skulle være en hyggelig by. Den indre by i Kaltern er Zona Traffico Limito, så vi parkerede i et P-hus lige udenfor bymidten.

Det var torvedag i byen, så vi købte nogle flere flasker vin hos en lokal vinbonde som havde et stade på torvet. Vi fik selvfølgelig lov til første at smage på vinene. Det foregik med rigtige glas, som han derefter kørte hjem og vaskede når de var færdige på torvet.. Det er unægtelig noget andet end de plastikglas de bruger i danske supermarkeder…

Det var ved at være frokosttid, så medens Marcus og jeg gik ned i bilen med vores indkøbte vin, ville Tobias og Pia finde en restaurant hvor vi kunne spise. De sad på Restaurant Marktplatz da vi kom tilbage. Det var for varmt i køkkenet så de havde sendt kokken hjem og køle af til klokken blev 17, vi kunne derfor kun købe Pizzaer, salat og enkelte pastaretter. Pizzabageren havde det åbenbart ikke så varmt som kokken. Vi ville have pizzaer, så det var ikke noget problem kokken var hjemme, de kom hurtigt og smagte pragtfuldt.

Efter frokost kørte vi op mod Mendelpasset. Det var en flot tur som også blev benyttet af en del cykelryttere. Det er utvivlsomt god træning, men jeg ville nu ikke bytte min bil ud med deres cykler i dét terræn. Vi så også en bjergbane Mendelbahn som kørte op ad bjergsiden. Den må vi prøve en dag. På et tidspunkt fandt vi et skilt som viste mod Bolzano, vi blev derfor enige om at vende snuden hjemad. Undervejs gjorde vi dog lige et stop i et stort Iperpoli supermarked i Bolzano.

Da vi kom hjem holdt vi siesta inden vi smuttede op til poolen. Dagens aftensmad var lasagne som vi bagte i Weber’en. Sådan en Q 120 kan fint bruges som ovn, lasagnen smagte skønt.

Jeg havde i formiddag været nede i campingpladsens minimarked og købe bordtennisbat til os alle, så efter aftensmaden spillede vi bordtennis ”rundt om bordet”, sammen med nogle andre danskere. Vi var 10-12 stykker som spillede, både børn og deres forældre. Selv Pia fik vi lokket med. Da det blev for mørkt til at spille stod vi nogle af forældrene og snakkede. Da vi skiltes blev vi inviteret på et glas rødvin hos en far som var alene af sted med to børn. Vores børn spillede Nintendo med hans børn, og de havde ikke specielt travlt med at komme i seng.

Det glas rødvin blev til flere, men ved et-tiden kom børnene i seng, vi sad to vogne fra vores egen, så de kunne nemt kommer over hvis der nu skulle være noget.  Selv fortsatte vi med at snakke til klokken blev to – halv tre inden vi gik i seng. Pia påstod at campingvognen ikke holdt stille da hun lagde sig til at sove – men det gjorde den…

Onsdag 1. juli

I dag har vi bare nydt det gode vejr. Efter morgenmaden cyklede Pia og jeg ind til det lokale supermarked, hvorefter vi gik til poolen.

Dér var vi til sidst på eftermiddagen. Vi har reserveret pladsen til på mandag, hvor vi så skulle køre videre til Lignano, men havet trækker i os så vi besluttede os til at køre allerede på fredag. Så regner vi også med at der er flere pladser at vælge imellem når vi kommer før alle dem som starter ferie samme dag. Var lige nede i receptionen for at sikre mig at det ikke ville være noget problem når vi nu har reserveret til på mandag, man det var helt OK med dem.

Om aftenen var vi atter en flok som spillede bordtennis. Godt vi fik købt nogle bat.

Torsdag 2. juli

Torsdag er markedsdag i Leifers, så vi cyklede ind til markedet efter morgenmaden. Markedet er ikke så stort, men ganske hyggeligt. Det var tydeligt at se at det var et marked som de lokale benyttede.

Vi fik dog også handlet nogle bælter og noget tøj til Tobias. Desuden købte drengene nogle legetøjsbiler. Marcus var lige inden ferien ude at køre i Ferrari med Kræftens Bekæmpelse, så da han så en model af den model han havde kørt i, måtte han da eje den...

Da vi var tilbage på pladsen igen smuttede vi en tur i poolen, og der blev vi til eftermiddagen gik på hæld. Så begyndte at rydde op og pakke lidt så det bliver lidt lettere i morgen når vi skal køre til Lignano, bla fik vi sat cyklerne op på taget af vores bil.

Om aftenen gik vi ud at spise med Tim og børnene som vi havde hygget os med tirsdag aften. De havde aftenen i forvejen været inde og spise på en restaurant i Leifers, så den anbefalede de. Vi gik så sammen derind men det var den forkerte dag at gå ud at spise i Leifers.

Hovedvejen igennem byen var spærret at og alle restauranter, barer og pizzeriaer havde sat borde ud på vejen. Desuden var der musik, lige fra tyrolermusik, over en DJ som spillede tidens hits, til Mr Mule et band som spillede god gedigen rock’n roll. Den mad de i dag serverede på den anbefalede restaurant var ikke lige det vi havde sat næsen op efter. Der lugtede lidt for meget af friture, så vi endte i et pizzeria på rådhuspladsen, hvor vi fik noget rigtig godt mad.

Desværre blev det regnvejr ud på aftenen, så da vi kom tilbage til pladsen blev vi enige om at nu skulle vi have irsk kaffe. Tim havde whisky og kaffe, vi havde brun farin, men vi manglede noget flødeskum. Det forsøgte vi så at finde, og endte med at købe en dåse flødeskum på campingpladsens restaurant. Endnu en gang blev det sent inden vi kom i seng…

Fredag 3. juli

Flyttedag i Italien, i dag pakker vi det sidste og kører til Lignano Sabbiadoro. Ca 10.30 var vi færdige med at pakke og begav os ud på den ca 350 km lange tur.

Trafikken gled fint, men der var noget vejarbejde nogle steder på Brennermotorvejen. Det gav dog ikke de store problemer. Meget heldigt når man ikke må overhale på Brennermotorvejen med campingvogn.

Vi spiste frokost på den sidste rasteplads inden Verona.

Det gik særdeles glat med at komme igennem Venedig. Der er åbnet en ny 6-sporet omfartsvej som leder trafikken uden om Mestre, den var så ny at vores GPS som ellers er helt ny ikke kendte den. Klokken ca 15.30 ankom vi til Camping Sabbiadoro, og så var det ellers bare med at finde en plads. Det tog så lige lidt ekstra tid, for ganske vist var dem oppe nordfra som starter ferie i dag ikke kommet herned endnu, men der var en hel del italienere som var taget på campingweekend. Derfor var der ikke så mange pladser at vælge imellem som forventet, men vi fandt dog en fin plads lige i nærheden af den ene toiletbygning. Da vi blev færdige med opstillingen nåede vi lige en tur i poolen inden lukketid.

Camping Sabbiadoro er helt klart en af familiens favoritcampingpladser, det er femte gang vi er hernede. Pladsen åbnede i 1953 og har 1215 enheder, så der er altid masser af liv, men pladsen er ikke så stor at den virker uoverskuelig. I 1963 blev pladsen delt i 2 da man anlagde Viale Centrale som er en central forbindelsesvej i Lignano. De to dele af pladsen er meget forskellige. Den nordlige del som er den største er meget opdelt i parceller, og har primært løvtræer til at skygge. Vejene er lige og med vinkelrette hjørner. Den sydlige del er ikke helt så velfriseret og har stadig sin oprindelige bevoksning med fyrretræer. Toiletbygningerne har samme fine standard i begge sider, men supermarkede, kiosk og animation er alle i den nordlige del.

Efter aftensmaden var drengene til børnedisco. Imens vaskede vi op, og da drengene kom tilbage gik ud af pladsen for at finde det ishus som ligger næsten lige udenfor indgangen til campingpladsen. Ishuset var der stadigvæk og isene smagte skøøønnt.

Lørdag 4. juli

Ren badeferie – Pia og jeg kørte i de lokale supermarkeder og købte ind inden vi spiste morgenmad. Det er 5. gang vi er hernede, så vi ved hvor de gode forretninger ligger.

Det termometer vi plejer at have liggende i campingvognen er forsvundet, så jeg ville købe et nyt. Efter morgenmaden hoppede jeg derfor op på cyklen for at finde et. Selv om jeg kiggede i begge de store supermarkeder i byen fandt jeg ikke et. Italienerne går åbenbart ikke så meget op i hvor varmt det er, bare det er varmt :-)

Da jeg kom tilbage til pladsen var de andre gået i poolen så jeg fandt hurtigt badebukserne frem og gik ned til dem. Kl 13.00 lukker poolområdet, så vi gik hjem og spiste frokost. Derefter holdt vi siesta. Ud på eftermiddagen gik vi til stranden. Luften var 31 og vandet var 26 grader varmt, så det var skønt at være dernede. Ved 18-tiden gik vi tilbage igen, der var kommet nogle truende skyer.

Efter aftensmaden cyklede vi ind til byen. Der er egentlig kun 10 minutters gang til gågaden, men det går jo noget nemmere på cykel, ikke mindst på hjemturen når vi nok havde nogle små flade fødder. Der var sort af mennesker derinde, men som altid en hyggelig stemning. Der var kommet et par dryp fra oven, men ikke noget truende.

Da vi næsten var tilbage ved cyklerne, ville vi ind til Kapitän Morgan som laver byens bedste isdesserter, men det begyndte at regne lidt mere, så vi kørte derfor hjem, taglugerne var åbne. De isdesserter må vente til en anden dag…

Søndag 5. juli

Da vi lå på stranden i går syntes vi ikke at vi lå så godt som vi plejede, så efter morgenmaden kørte vi ud for at finde nogle drømmesenge som var lette nok til at blive båret med til stranden. Vi fandt ikke nogen i Lignano, så vi endte i Carrefour i Portogruaro. Carrefour er en kæde af megaforretninger som er større end en dansk Bilka. Der fandt vi nogle drømmesenge som så ok ud, så dem købte vi. Nu vi lige var der kunne vi jo ligeså godt få foretaget nogle indkøb, så der var godt læs på indkøbsvognen da vi gik igennem kasserne.

Inden vi kørte hjem igen fik vi lige nogle pizzaslices til frokost.

Da vi kom hjem holdt vi siesta inden vi gik til stranden. Det var noget rarere at ligge på vores nyindkøbte drømmesenge, end i går da vi bare lå på et håndklæde. Man bliver mere magelig med alderen…

Der kører en isvogn frem og tilbage på stranden, så vi fik også en is, det var herligt i varmen.

Ved 18.15-tiden begyndte det at småregne. Vi pakkede derfor sammen og bevægede os tilbage til campingpladsen. Det tager ca 5 minutter at gå hjem, og regnen var holdt op da vi nåede campingpladsen. Faktisk var vi dårligt nok blevet våde.

Vi ville have pommes frites til aftensmaden, så dem hentede jeg på pladsens cafeteria sammen med Tobias. En portion kostede 2,60 euro men havde så også en rimelig størrelse.

Vi var færdige med at spise ved 21-tiden, lige i tide til at børnene kunne nå at være med til børnedisco nede ved legepladsen.

Vi nåede opvasken imens, og sad derefter under markisen og læste vores bøger. Det er ikke så meget vi får læst derhjemme, men vi nyder at gøre det når vi er på ferie.

Mandag 6. juli

Mandag er markedsdag i Lignano, så vi stod tidligt op (kl halv otte) for at komme på markedet inden det blev for varmt. Vi ved fra vores tidligere besøg her at markedet i Lignano er stort, så det tager også noget tid at gå alle markedsgaderne igennem.

Det er et rigtigt sydlandsk marked som man kender det når man har været sydpå, med en masse boder med tøj og sko, porcelæn og andet til huset, malerier, legetøj og afrikansk træsnittearbejde.

Der var også en bod som udelukkende solgte kunstige blomster. De var selvfølgelig også nogle boder med slik, vin, ost og frugt og grønt. Desuden var der nogle spisesteder. 

Vi fik selvfølgelig også noget med hjem, både drengene og jeg fik nye badeshorts, og så fik vi en stribe fodboldtrøjer. Der sælges kopitrøjer fra klubber i Spanien, England og Tyskland, men de italienske klubbers trøjer er de officielle autoriserede, og derfor en smule dyrere. Kopitrøjerne er dog ændret lidt i forhold til originalerne, fx så jeg en Manchester United trøje, hvor klubbens navn var ændret til Manchester Team. Vi holdt os til originalerne fra de italienske klubber, det er jo hernede vi er på ferie. Drengene fik Juventustrøjer, jeg købte en Milantrøje, og så købte vi nogle italienske ”landsholdstrøjer”. Azurblå trøjer hvor der står Italia går som varmt brød hernede. Så længe de ikke har det italienske fodboldforbunds mærke er der ikke noget problem med ophavsretten.

Det var overskyet hele formiddagen, så det blev ikke så varm en oplevelse som det ellers tidligere har været at være på marked. Ved 12-tiden var vi tilbage på campingpladsen. Efter frokost holdt vi siesta, solen prøvede tilsyneladende at bryde igennem skydækket, men der kom også enkelte regndryp fra oven. Efter siesta var det stadig overskyet, så jeg cyklede en tur, ud til den anden ende af Lignano.

Her ligger der endnu en campingplads Pino Mare. Der var ikke nogle vagter ved indgangen så jeg benyttede lejligheden til et spiontogt for at tjekke den ud. Der er rigtig mange mobilhomes, og standpladserne er mere kuperede end vi har det på Camping Sabbiadoro. Til gengæld så de ud til at være lidt større på Pino Mare end på Camping Sabbiadoro. Poolområdet så udmærket ud, men havde en stor ulempe – alle skal bruge badehætte. Den kan jeg fint undvære. Pladsen ligger helt ud til stranden, og har tilsyneladende flere fastliggere end Sabbiadoro. Der er ikke mange danskere på Pino Mare, faktisk så jeg kun én dansk bil. Jeg tjekkede lige en af toiletbygningerne. Det er noget gammelt noget, men tilsyneladende pænt rent. Baderummene var små, og toiletbygningen var temmelig mørk indvendig. Toiletbygningerne på Sabbiadoro er klasser bedre.

Fra Pino Mare kørte jeg ad en cykelvej langs lagunen på bagsiden af halvøen. Her var flot, og dybt nok til at er kunne sejle både. Derefter fandt jeg strandpromenaden og cyklede af den hele vejen til marinaen i Lignano Sabbiadoro. Herfra var der ikke langt hjem til campingpladsen, i alt havde jeg cyklet 24 km. Nu ville det være godt med en dukkert, så Tobias og jeg smuttede i poolen, imens gik Pia og Marcus en tur. Da poolen lukkede kl 19.00 gik vi i bad. Da vi kom tilbage var de også kommet hjem fra deres gåtur. De havde fundet et sted som solgte nogle meget store og lækre maxipizzaer til 14 €, så de ville gerne ændre menuen fra pasta carbonara til at vi hentede sådan en pizza. Marcus og jeg cyklede derfor efter pizza. Vi kunne opdele sådan en maxipizza i 4 kvarte med hvert sit fyld, så det gjorde vi. Pizzaen var stor, smagte dejligt, og der var mad nok til os alle 4 med sådan en pizza.

Efter aftensmaden gik vi ned til scenen ved legepladsen, animationsteamet ville i dag lave musical’en Mamma Mia. først var der lige en halv times børnedisco, som begge drenge deltog i. Derefter var der så musical, alle tilskuerpladser var stopfyldte, og de gjorde det godt.

Animationsteamet hernede har altid været godt, og dagens musical viste det det er det stadig. Abbas sange er kendt af alle og stemningen blev i top da to af de mandlige animatorer kom dansende ind på scenen i paryk, kjoler og højhælede sko. De skulle forestille Donnas to amerikanske veninder, det var et ømt syn :-)

Efter musical’en gik vi på pladsens egen cafe og fik en kop kaffe, drengene fik is. Da vi kom hjem begyndte det at lyne og buldre i det fjerne. Vi håbede at slippe med det, men den gik ikke, uvejret gik lige ind over os. Regnen væltede ned, det tordnede og lynede i ét væk, og Marcus lå og sov inde i sit telt…

Vi forsøgte nogle gange at råbe ham op, og på et tidspunkt gik Pia hen og lyste ind i teltet, han snorksov da stadigt. Ca kvart over 2 havde det lydt nogle ekstra høje tordenskrald, så jeg tog badebukser på og gik ud til ham. Han var næsten lige vågnet og lå og var alt andet end tryg ved situationen, så ham og hans dyne kom hurtigt ind i campingvognen.

Jeg var endnu ikke gået i seng, jeg kan alligevel ikke sove i sådan et vejr, så jeg satte mig ud under markisen med en tordenbajer. Først da klokken var over 3 stilnede uvejret af, det regnede dog stadig men ikke helt så kraftigt, så jeg gik i seng. Tobias havde intet hørt, han var sovet fra det hele.

Tirsdag 7. juli

Næste morgen vågnede vi til solskin, uvejret var nu drevet helt over. Vi var lidt spændte på hvordan Marcus’ telt havde klaret regnen, det er et pop-up telt fra Outwell som selv folder sig ud når det kommer ud af tasken, men der var fint tørt derinde. Det eneste vand var den smule som kom ind da han smuttede ud af det.

Der blev tørret tæpper, dyner, puder mv rundt omkring på pladsen. Vi var sluppet billigt, det eneste som skulle tørres var mine sandaler.

Vi fik nye genboer her til morgen, en østrigsk børnefamilie som var blevet færdige med at stille deres telte op. Vi sad og kiggede på det italienske DMI’s hjemmeside for at se hvordan vejret ville blive, da den største af deres børn, en dreng på ca 12 år kom tilbage fra poolen og blødte kraftigt. Vi gik straks over for at hjælpe ham, forældrene var gået op at handle. Han var kommet uheldigt ned af vandrutsjebanen og havde slået baghovedet. Der var en dyb flænge på ca 5 cm, så Pia stod med køkkenrulle for at mindske blødningen. En svensk familie der bor i nærheden fik skaffet hjælp, den kom som forældrene kom hjem. De var i sagens natur temmelig oprevet over det skete, og fik besked på straks at køre til den lokale lægevagt som de fik adressen på. Herfra blev de sendt til hospitalet i Latisana, han skulle syes i baghovedet.

Senere på dagen kom han hjem igen – nu med en fin bar plet og nogle sting i baghovedet. Det er nok ikke meget han får svømmet denne ferie.

Det var i mellemtiden blevet lidt overskyet, men stadig lunt, så vi gik til stranden. På vej til stranden købte vi BT, pris 3,80 €, og så for en avis fra i går. Vandtemperaturen var faldet fra 26 til 20 grader efter nattens uvejr, regnvand er koldt. Jeg skulle lige samle mod til at komme i vandet, men det føltes lunere end 20 grader da vi kom i det. Ved 2-tiden trak det op til en ny gang regn, så vi gik hjem fra stranden. Regnen kom også, men ikke så kraftigt som i nat.

Michael Jackson skal begraves i dag, så jeg forsøgte om vi kunne se noget fjernsyn, den begravelse ville jeg gerne se. Vi har ikke noget TV med på ferie, men en tuner til computeren. Desværre kunne jeg ikke få det til at virke, så vi må undvære den begravelse.

Efter aftensmaden smuttede drengene på legepladsen, efter børnedisko kom de hjem. Sidst på aftenen begyndte det at buldre i det fjerne. Senere kunne vi også se lynene. Vi gjorde derfor klar til endnu en gang tordenvejr. Marcus sov inde i campingvognen, oplevelse i nat havde ikke været god for ham. Ved 2-tiden var uvejret ind over, men ikke så slemt som natten før. Efter en halv times tid var det værste tydeligvis overstået.

Onsdag 8. juli

Vi vågnede til regnvejr, temperaturen var faldet til ca 20 grader. Regnen stoppede inden vi stod op, og da vi havde været i bad brød solen igennem skydækket og temperaturen steg hurtigt. Efter morgenmaden smuttede vi til poolen, og blev der til de lukkede for siesta kl 13.00. Jeg begyndte at læse Niels Krause Kjærs Kongekabale. Det er en bog som kan anbefales.

Efter frokost og siesta tog vi til stranden. Der var rødt flag og forholdsvis høje bølger i Adriaterhavet. Vandtemperaturen var stadig 20 grader, men det føltes lunere. Det var skægt at kaste sig i bølgerne. Ved 18.30-tiden var vi tilbage på pladsen, og begyndte at lave aftensmad, vi skulle have en steg på grillen. Marcus og Tobias har fundet nogle legekammerater i to brødre, Frederik og Christian, som er nogenlunde jævnaldrene med vores drenge. De sad og legede med Tobias’ biler indtil vi skulle spise.

Efter aftensmaden smuttede drengene til børnedisco. Vi vaskede op og gik derefter på pladsens cafe hvor vi fik et par cappucino’er.

Dagens underholdning var karaoke, det lød ikke altid lige kønt. Ved 22.30-tiden indfangede vi alle 4 drenge på legepladsen, og gik hjem til os og spillede uno, indtil Frederik og Christian blev hentet. Jeg fik læst Kongekabale færdig. En rigtig god bog som kan anbefales. Jeg har filmen derhjemme på DVD, den må jeg se når vi kommer hjem.

Torsdag 9.juli

Dagen starter med en lillebitte regnbyge, men inden vi er færdige med morgenmaden skinner solen fra en næsten skyfri himmel. Efter morgenmaden smutter vi til poolen. Jeg begyndte på at læse ”Mænd der hader kvinder. Pia har taget hele Stieg Larsson’s Milleniumtrilogi med og anbefalede kraftigt at jeg læste den, hun er selv lige blevet færdig med Mænd der hader kvinder, og er fortsat med næste bog i serien.

Da poolen lukkede kl 13.00 gik vi hjem og spiste frokost, og holdt siesta. Tobias faldt i søvn og vågnede først igen kl ca 17.00, så vi droppede at gå til stranden. I stedet for kørte Pia og jeg ud at handle, hvorefter vi satte os hjem og læste videre i vores bøger.

Ved 20-tiden cyklede vi ind til byen for at finde en restaurant. Vi fandt en ved rundkørslen hvor gågaden starter. De lavede nogle rigtig gode og store pizzaer. Der var ingen af os som kunne spise op. Middagen kostede os 50 € inkl vin, vand mm.

Derefter gik vi en tur op og ned af gågaden. Tobias brugte de sidste lommepenge på en tøjkat næsten mage til den han købte i lørdags. Han syntes de ligner de katte vi har derhjemme, og har da også fået de samme navne, Oscar og Watson, som dem derhjemme.

På vej tilbage til cyklerne kom vi forbi Capitän Morgan, som laver rigtig gode isdesserter. Vi blev derfor enige om at købe nogle, vi har flere gange besøgt stedet når vi har været hernede. Isdesserterne var både store og gode, faktisk var de så store at vi ikke kunne spise op.

Vi var hjemme ca kvart i tolv, så drengene blev puttet og vi satte os atter til at læse Stieg Larsson. Det er fremragende bøger. Når vi kommer hjem skal vi have set filmen Mænd der hader kvinder. Jeg fortsatte med at læse til klokken var ca halvfire. Så gik jeg i seng, ikke af egentlig lyst, men fordi der jo også er en dag i morgen…

Fredag 10.juli

Vågnede til en overskyet dag. Det var lige lidt for køligt til både strand og pool, så vi blev ved vognen. Så fik jeg også læst ”Mænd der hader kvinder” færdig. Pia blev færdig med den anden del af trilogien, så nu skal jeg snart læse ”Pigen der legede med ilden”.

Ved middagstid cyklede Tobias og jeg i Pam for at købe ind til frokost. Det endte med at blive kyllingenuggets, små cocktailpølser og indbagt mozzarellaost. Vi varmede det hele på grillen. Efter siesta smuttede jeg med drengene i poolen – Pia ville hellere være hjemme ved vognen. Hun fik vasket en maskinfuld tøj, pris pr vask 3 €.

Temperaturen i poolen var steget til 27 grader, så drengene var i vandet næsten hele tiden. Jeg satte mig til at læse et tysk modelbaneblad når jeg ikke selv var i vandet. Ved sekstiden ville drengene hjem, Pia havde lige lavet en kande the, så vi fik the og kage.

Derefter vaskede drengene og jeg op.

Da vi kom tilbage til vognen var Pia i gang med at lave lasagne, samtidig med at hun chattede på Facebook. Der er trådløst internet på pladsen, det koster 2 € pr time og virker fint.

Efter aftensmaden smuttede drengene ud at lege med nogle de har mødt her på pladsen. Pia og jeg vaskede den smule der var fra aftensmaden og gik på campingpladsens cafe og drak et par kopper cappuccino.

Inden drengene skulle i seng sad vi og spillede uno med dem. Da de var kommet i seng gik jeg i gang med ”Pigen der legede med ilden”. Den starter godt…

Lørdag 11. juli

En dag med herligt vejr, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så vi tog til stranden lige efter morgenmaden. Ved 14-tiden gik vi hjem for lige at få frokost og holde siesta. Derefter gik vi atter til stranden og blev der til klokken var ca 18.45. Der var kommet et par skyer, så det føltes køligt.

Vi havde ikke fået købt ind til aftensmad, så Pia og jeg cyklede i Pam, for at finde noget at grille. Vi fandt ikke lige noget vi gad at lave, så vi endte med at købe en spidstegt kylling i en forretning på Via Carinzia. En kylling og en ordentlig portion pommes frites kostede 14,40 €. Det er vel fair nok, kyllingen smagte skønt og var dejlig saftig.

Efter aftensmaden gik Pia og jeg på cafe og fik vores sædvanlige kopper cappuccino.

Derefter spillede vi uno med drengene.

Søndag 12. juli

I dag kommer vores venner Dennis og Juni herned på pladsen. De har bestilt et mobil-home. Desværre ligger det ovre på den del af pladsen som er på den anden side af Viale Centrale. Fra morgenstunden fik vi en SMS at de var 213 km fra os, de havde kørt på skift det meste af natten.

Efter morgenmaden nåede vi lige at køre i In’s Mercato og købe ind. Bilen skulle alligevel flyttes, da den naboplads vi holder på er reserveret fra i morgen. Da vi kom hjem fik jeg lige skyllet bilen fri for skidt. Nu kommer den til at holde under et fyrretræ som drypper harpiks, så vi skal have et klæde over bilen.

Sidst på formiddagen kom de, men deres mobil-home var ved at blive gjort rent, så vi gik en tur rundt på pladsen, og endte nede på vores plads. Vi fik så lige en tår at drikke, inden vi spiste frokost. Efter frokost holdt vi siesta, de gik over for at pakke ud. Ved halvfire-tiden gik vi over til dem, vi havde aftalt at gå til stranden, det var herligt vejr.

Dennis dækkede Marcus til med sand, så han næsten lignede en sandskulptur. Vi havde ikke taget kameraet med til stranden, men jeg skyndte mig hjem efter det, det måtte vi lige have et billede af.

Ved seks- halv syv-tiden gik vi hjem fra stranden. Ved otte-tiden cyklede Dennis og jeg ned efter 3 familiepizzaer, de smagte herligt.

Efter børnedisco gik de hjem, det havde været en lang dag. Pia var ikke på toppen, så hun gik i seng. Jeg måtte derfor drikke min aftencappuccino alene.

Mandag 13. juli

Vi gik til stranden med Juni og Dennis sidst på formiddagen. Ved 14-tiden havde vi fået sol nok for et par timer, så vi gik tilbage til pladsen. Vi nåede tilbage til campingpladsen kl 14.02, lige efter supermarkedet lukkede for siesta…

Dennis og jeg cyklede derfor til Pam, som ikke er middagslukket. Der fik vi købt ind til både frokost og aftensmad. Da vi var færdige med at spise frokost var klokken blevet 16.30. Vi holdt siesta, og gik til poolen. Da poolen lukkede kl 19.00 gik vi i bad og begyndte at lave aftensmad. Vi spiste hos os.

Tirsdag 14. juli

Vi sad og snakkede med Dennis og Juni hele formiddagen. Lucas havde sovet hos os, og Marcus havde sovet hos dem. Tobias vågnede ca kvart i ti, Lucas sov til kl ti.

Ved 13-tiden cyklede Dennis og jeg ud at handle. Vi var ved at løbe tør for øl. Vi kiggede også på lidt tøj, Dennis kiggede efter nogle badeshorts, jeg var på jagt efter en langærmet Italia-trøje. Vi fandt ikke noget tøj, men fik handlet øl.

Da vi kom hjem ca 13.45 grillede vi pølser. Det var egentlig nogle pølser der var købt til i går aftes, men dem fik vi ikke spist. Efter frokost og siesta kørte jeg en tur til stranden for at tage nogle billeder. Derefter kørte jeg ned på en restaurant vi havde udset os og bestilte bord til 9 kl 20.00.

Da jeg kom hjem var de andre gået til poolen, så jeg gik også derhen. Ved 18.30-tiden gik vi tilbage for at komme i bad, vi havde aftalt med de andre at mødes kl 19.20 og så gå til restauranten.

Det var godt vi havde bestilt bord, restauranten var næsten fuld. Vi fik noget rigtig godt mad, og i rigelige mængder – vi kunne alle have nøjedes med en pastaret, men havde også købt en hovedret. Det var ikke mange bidder jeg fik af min hovedret.

Vi gik en tur op og ned af gågaden, jeg fandt den bluse jeg havde været på udkig efter, og vi sluttede med is fra Capitan Morgan.

Onsdag 15. juli

Sidste hele dag i Italien – øv! Efter morgenmaden gik vi med Dennis og Juni til stranden. Ved totiden gik vi op igen, men vi nåede lige at få den sidste dukkert i Adriaterhavet. Vandet var 26 grader varmt –skøønt.

Vi spiste frokost hos Dennis og Juni, hvorefter vi holdt siesta. Ved 16-tiden begyndte vi at pakke sammen, vi skal tidligt af sted i morgen. Vi nåede også det beregnede inden vi hentede nogle pizzaer i campingpladsens pizzeria. De var udmærkede, men ikke helt så gode som dem vi købte i det lille pizzeria på Via Carinzia.

Efter børnedisco var der musical, Moulin Rouge. Som altid gjorde animationsteamet det godt, og alle tilskuerpladser var fyldt hele vejen rundt. Da underholdningen var slut gik vi ned til Cremagelato, det lille ishus på Viale Centrale, som ligger 2 minutters gang fra campingpladsen. Her fik vi den sidste is i Italien for denne omgang.

Tilbage ved campingpladsen sagde vi godnat til Dennis og Juni og deres børn, og ønskede dem fortsat god ferie. Vi regner med at køre før de står op i morgen. Derefter gik vi på campingpladsens cafe og fik de sidste cappucinnoer. 

Jeg havde taget min nye Milan-trøje på, den var tjeneren ikke meget for. Han kunne bedre lide Tobias’ Juventustrøje.

Da vi kom hjem tømte jeg lige toilettanken, så vi ikke behøver at gøre det i morgen. Drengene kom i seng, og jeg satte mig ud og tjekke kort til hjemturen.


Torsdag 16. juli

I dag starter vi hjemturen, så vi står op kl 07.00, for lige at pakke det sidste. Det eneste vi mangler er at rulle markisen ind og folde tæppet sammen. Campingmøblerne kom også ind i vognen og så fik vi lige hurtigt et bæger yoghurt inden vi gik i bad. Ved 8-tiden begynder vi at trille vognen ud. Der er ikke så meget plads, men der kom hurtigt nogle naboer og hjalp. Vi havde fået pakket vognen helt rigtigt, kugle trykket var perfekt på 75 kg. Kl 08.24 kører vi ud af Camping Sabbiadoro, det var femte gang vi var her, men absolut ikke sidste.

Hvad det er som gør Camping Sabbiadoro til en af vores favoritpladser er nok svært at beskrive - det skal opleves :-)

Men jeg vil nu alligevel prøve. Ved første øjekast er det endnu sværere at forstå, standpladserne er små og man ligger meget tæt, trafikken ved ind og udkørslen er næsten altid lettere kaotisk. Biler, campingvogne autocampere, cykler og fodgængere krydser imellem hinanden, men det lykkes alligevel for alle at komme frem.

Toiletbygningerne er fine og bliver gjort rene hele dagen, stranden ligger 5 minutter væk og vi er inde i byen, så alt er indenfor gåafstand. Og så er der det der udefinerbare som er svært at beskrive, byen er en rigtig turistfælde, men alligevel charmerende, stranden er perfekt der er 8 km ren sandstrand. Og så er der den der feriestemning som emmer over det hele - den vil vi ikke undvære :-)) 

Der er ikke den store trafik, så det går fint nordpå. Vi møder en del andre danske biler og campingvogne på vej hjemad. På rastepladsen Campiolo oppe i bjergene nord for Udine spiser vi morgenmad, vi havde købt nogle boller på campingpladsen. Det er en flot tur gennem bjergene.

Efter Villach er der lidt mere trafik, men trafikken glider stadig fint. Undervejs finder vi en positiv overraskelse, Katschbergtunnellen er blevet bygget færdig. Siden åbningen af Tauernautobahn i 1974 har både Tauern- (6400 m) og Katschberg(5500 m) -tunnellerne kun haft et rør med 2 kørebaner. Det var oprindeligt meningen at begge tunneller skulle være med 2 rør som de øvrige tunneller på vejen, men i 1988 blev det endeligt droppet at udbygge tunnellerne da man mente det ville være for dyrt. At få trafikken til at køre med kun et rør i de to lange tunneller kan på store rejsedage give op til 20 km kø.

Ved en ulykke i 1999 faldt en lastbilchaufør kortvarigt i søvn bag rattet på vej gennem Tauerntunnellen og kørte op i en stribe personbiler. Lastbilen var læsset med 24000 dåser spraylak, så der udbrød brand i tunnelen, 12 døde og 42 blev såret. Temperaturen i tunnelen nåede op på 1200 grader, det tog brandvæsenet 17 timer at slukke branden. På grund af de høje temperaturer var tunnelen så skadet at den efterfølgende var spærret i 3 måneder.

Efter ulykken blev det besluttet at udbygge begge tunneller til 2 rør. Det nye rør på Katschbergtunnelen blev færdigt i april 2008, men det næste år kørte de så hele trafikken gennem det nye rør, så det gamle kunne blive renoveret. 30. april 2009 blev begge rør så taget i brug. Det nye rør til Tauerntunnelen skal efter planerne blive færdigt til sommeren 2010. Ligesom ved Katschbergtunnelen skal det gamle rør så renoveres, så til sommer 2011 er der også 2 rør på Tauerntunnelen og en kilde til staus er væk. Et projekt til 328 mio Euro.


Trafikken gled stadig fint, det eneste problem vi havde var at vi fik en del temperaturalarmer fra bilen, men en opringning til Ford i Køge bestyrkede vores mistanke om at det var en defekt føler. Ud på eftermiddagen holdt vi en pause på rastepladsen Köschinger Forst nord for Ingolstadt. Her ville vi også finde ud af hvor vi skulle overnatte. Valget faldt på Camping Betzenstein ca 40 km nord for Nürnberg. Vi ringede til dem, de havde fint plads til os, så ved 19.15-tiden kørte vi ind på pladsen.

Camping Betzenstein er en fin plads til en overnatning, der var masser af ledig pladser, så vi kunne fylde 2 pladser, så slap vi for at koble vognen fra. Nu havde vi glædet os til at få en schnitzel i campingpladsens restaurant, men de havde ikke fået nogen vært til at stå for den i år. Campingmutter sagde at der var en god restaurant inde i selve Betzenstein, ca 1 km væk, men vi gad ikke køre mere bil i dag, så vi måtte lave noget pasta hjemme i vognen. Pladsen er anlagt i terrasser og har 155 pladser. De 90 er fastliggere, men de ligger i en afdeling for sig selv. Faciliteterne er OK, dog skulle vi betale for at få tømt toilettanken. Ved siden af os ligger en anden dansk campingvogn på vej hjem.

Fredag 17. juli

Vi står op kl 07.00, i dag skal vi hjem. Den danske vogn ved siden af os er allerede kørt. Der er ikke nogen åbningstid, bommen åbner automatisk nåe der kommer en bil indefra og vil ud. Som campingmutter sagde: ”Vi spærrer ikke folk inde”. Efter et hurtigt bad og et bæger yoghurt kører vi fra pladsen kl otte.

Morgenmaden vil vi vente med at spise til vi når Autohof Berg ved afkørsel 31 på A9. Der er en times kørsel derhen, men morgenmaden er turen værd. Vi får alle spejlæg eller røræg, drengene med skinke, Pia og jeg med bacon.

Autohof Berg er vores favoritsted at spise når vi er i nærheden. Maden er god, portionerne er trucker-size og priserne er meget rimelige. Tobias leger lidt på legepladsen både før og efter maden, nu er vi klar til et godt langt stykke hjemad.

Der er ikke den store trafik, Det meste af A9 er efterhånden udbygget til 6 spor, det er kun et lille stykke i det sydlige Thüringen som stadig er 4-sporet. I trafikmeldingerne kan vi høre at A9 er spærret syd for Berlin. En tankvogn med kemikalier er væltet klokken halvfire om natten. Kemikalierne er giftige så det tager en rum tid at få tømt tankvognen så den kan bliver fjernet. Vores nye GPS har TMC  så den skulle gerne køre os uden om køen. Syd for Dessau melder den også at vi skal køre fra motorvejen. Vi kommer ind igennem Dessau, der har de stadig sporvogne, nogle helt nye nogle som utvivlsomt er mere komfortable end Movias busser. Nord for Dessau ved den lille by Coswig bliver vi atter ledt ned på motorvejen. For nu at være helt sikre på ikke at ryge direkte ned i køen tjekker vi lige om trafikken glider på motorvejen, men det gør den så vi kører atter ud på A9 – fint med TMC i GPS’en :-)

Desværre når vi kun ca 600 m og rundt i et sving inden køen starter. Vores fine GPS har ledt os direkte ned i køen…

Et øjeblik efter melder trafikradioen at vi skal af ved næste afkørsel, og vi holder i 3 rækker og skal alle af det samme sted. Der er 8-9 km til næste afkørsel, så det er med at væbne sig med tålmodighed. Vi kommer ind i køen ved 13-tiden og har en reservation til færgen fra Rostok kl 17.00. Den kan vi hurtigt se at vi ikke når så vi ringet til Scandlines og ændrer til kl 19.00. Køen snegler sig af sted og når så langt øjet rækker. I modsætning til så mange andre i køen er vi dog lidt privilegerede, vi har masser at kolde drikkevarer, køleskab og toilet. Det går stadig langsomt fremad, vi kan på et tidspunkt godt se at vi heller ikke når færgen fra Rostock kl 19. 00 så vi ringer atter til Scandlines og får nu ændret reservationen til kl 21.00. Det er ikke sidste afgang der er også afgange kl 23.30 og 02.00, men 23.30 er udsolgt. Nu håber vi at vi så når færgen kl 21.00.

Ca 17.15 kommer vi endelig væk fra motorvejen, det har taget over 4 timer at køre ca 9 km. Nu er det så af landeveje frem til næste tilkørsel, så er vejen atter fri. Det er heldigvis rimeligt nemt at finde vej til næste tilkørsel, i Tyskland har de et system med U-veje som viser hen til næste tilkørsel. Vi skal derfor bare køre efter skiltene med U 97, så kommer vi lige tilbage til A9.

Klokken ca halv seks er vi atter tilbage på A9, nu er der endelig fri bane. Om 3 timer skal vi være i Rostock, og der er ca 300 km… Vi kører ind på næste rasteplads ved Fläming for at tanke bilen helt op. Medens jeg tanker smutter Pia og drengene hen til cafeteriet efter nogle sandwiches. Desværre har de ikke nogle færdige sandwiches, og vi har ligesom ikke tid til at vente på de får smurt nogle, så de køber nogle brød med skinke og ost. De er ikke specielt ophidsende, men vi kan da leve af det til færgen. Dér vil vi op i restauranten og have en god bøf. Med lige godt 100 km/t går det så mod Rostock. Heldigvis er der ikke meget trafik, men der er stadig langt. Tissepauser er der ikke tid til, så drengene får at vide at hvis de kan holde sig til Rostock må de frit vælge hvad de vil spise i restauranten.

Jeg er rigtig glad for min tempo 100-godkendelse den aften, klokken 20.45 kører vi ind på færgehavnen i Rostock – vi nåede færgen ! Da vi kom ned i vores opmarchbane kunne vi så se at færgen var forsinket, den vil først sejle ca 21.35. Færgen blev yderligere forsinket så kl 21.45 afsejlede vi fra Rostock. Vi gik straks op i restauranten for at få noget mad. Maden vi fik var udmærket, men efter det vilde ridt mod Rostock gik gassen af ballonen da vi fik noget mad. Vi kunne ikke spise ret meget, så da vi var færdige ville jeg sætte mig ned i bilen for at få en lur. Man må godt nok ikke opholde sig på vogndækket under overfarten, men da Prins Joachim sejlede som jernbanefærge på Storebælt måtte man gerne blive i toget, så jeg tænkte at den nok gik. Desværre gik den ikke, under overfarten kan man slet ikke åbne dørene til vogndækket, så jeg måtte finde en stol ved færgetorvet og prøve at falde i søvn. Nu ville det være rart hvis den agtersalon der alligevel altid er aflåst var lavet til hvilesalon, med dæmpet lys og gode stole. Jeg var ikke den eneste som prøvede at nuppe en morfar undervejs.

Mod alle odds lykkedes det få en lur, og klokken halvtolv var vi i Gedser. Nu var det så bare det sidste stykke hjem til Køge. Vi tankede i Nykøbing og kom derved væk fra færgetrækket. Der var ingen trafik på Sydmotorvejen, så kl et var vi endelig hjemme.

Undermenu